Tekande - Udstilling september 2008









De Sjældne Kander til kaffe og te
Har du tid til at nyde din kaffe- eller tepause i selskab med gode venner og smukke unikke ting på bordet?
TE - KAFFE – KANDE - KOP – SUKKER/FLØDESÆT
Galleriet viser en bred vifte af unikke tekander og te-/kaffesæt udført af danske keramiske formgivere.
UDSTILLERE (samme rækkefølge som fotos)
Henriette Duckert www.henrietteduckert.dk "Mange Blomster" h. 21cm.
Thepotte i porcelæn, hånddrejet og dekoreret med 200 blomster.
Birgitte Ran Bennike Mayall
www.birgitteran.dk ”Frøken tekanden” indeholder ca. 1,1 liter te. Jeg fremstiller hende i mit porcelænsværksted på Amager. Hun støbes i 3 dele – krop, hank, og låg. Da der derfor ikke flyder te ud i hanken bliver denne aldrig for varm at holde i. Kanden er absolut drypfri idet der i tuden er monteret et dryp fang! Hun fås også i ”Spots” mønsteret og naturel hvid transparent porcelænsglasur.
Bente Hansen www.bentehansen.dk

Ninna Gøtzsche www.ninnag.com Det er drejet porcelæn med indlagte linjer af indfavet ler, enkel, harmonisk og brugbar.
Gurli Elbækgaard www.danskkeramik.dk
Ann Linnemann Drejet porcelæn kaffe/tekande m pilekvist hank

Christian Bruun www.christianbruun.com
Karina Skibby www.damhuset.dk
Lis Biggas www.butikforborddaekning.dk
Malene Møller Hansen www.malene-moeller-hansen.dk

Unik Borddækning - Udstilling august 2008






Det unikke måltid
Galleriet udstiller små serier og unikke brugsting i keramik og glas til bord og køkken.
SYN - SMAG - SERVERING
Et fælles bord er dækket til servering af en unik smagsoplevelse.
Tallerkensæt, porcelænsskåle og sushisæt af Ann Linnemann, skåle med silketryk af Ane-Katrine von Bülow, glas af Iben Kielberg, saltkar af Sten Lykke Madsen og vaser af Sandra Davolio.

Udstilinger 2008-2010

UDSTILLINGER 2010

DECEMBER Juleudstilling - unikke værker med sjæl & historie
Galleriet viser brugsting, smukke unikke ting til bolig og borddækning. En ny udstilling ses hver advent - fra morgenbord, frokost, kagebord til festmiddag.

30 OKTOBER - 26 NOVEMBER Illustrious Wonderers
Kurt Weiser USA, Stephen Bowers AU og Paul Scott UK er tre verdenskendte keramiske kunstnere, der for første gang mødes på denne fælles udstilling. De vil både føre publikum hele vejen rundt om jorden og samtidig ind i en magisk verden af fantaserende illustreret keramik.

2 - 23 OKTOBER Culumus
Bente Skjøttgaard udstiller nye værker, der viser hendes fascination af at visualisere det lette og luftige i materialernes modspil.

2 - 30 SEPTEMBER Diamonds are...
Karen Bennicke DK viser helt nye værker med temaet 'Diamonds are...'
"Diamanter er… ren overdådighed. Metaforer for skønhed, drømme og fantasi..."

5 - 28 AUGUST SETUPS
Lone Skov Madsen & Turi Heisseberg Pedersen DK tager udgangspunkt i 'depotet' og viser deres værker i dialog, inspireret af de pudsigheder der opstår på et depot, hvor tingene bliver hensat eller sorteret. Publikum opfordres til at gå på opdagelse.

1 - 31 JULI SOMMERUDSTILLING

4 JUNI - 31 JULI Ting Til Fælles
Kirsten Coelho, Prue Venable AU & Ann Linnemann DK arbejder alle ud fra hånddrejede unikke porcelænsbrugsting, der rummer en form for 'historie'. De mødtes i England og Australien, hvor de opdagede flere sammenhænge i formsprog, ide, materiale og arbejdsmetode. De har udstillet sammen i Australien og viser nu deres værker på denne fælles udstilling i Danmark.

6 - 29 MAJ Kontrast
Sten Lykke Madsen og Marianne Nielsen DK spænder vidt indenfor fortællende keramisk kunst, når de viser deres værker på denne fællesudstilling, hvor Sten Lykkes rå og mystiske figurer kontrasterer Mariannes fine temaer fra hår til strik i porcelæn.

8 APRIL - 1 MAJ Happenstance
Karen Harsbo DK & Neil Brownsword UK udstiller uortodokse eksperimenter med keramisk materiale og fører tankerne hen til keramikens roller i vores tid ... socialt, kunstnerisk og historisk.

4 - 27 MARTS Doni Votivi - gaver til guderne
Sandra Davolio udstiller sine nyeste værker, der fører os til en italiensk kirkegård og viser modeller sammen med færdige vaseformer i porcelæn.

4 - 27 FEBRUAR Fulby Keramik
Hans & Birgitte Börjesen udstiller deres nyeste keramiske arbejder, helt friske og 'varme' fra årets første brænding i 2010. Små & store unikke kander, kopper, snapseglas, mini paté-skåle, store krukker...

7 - 30 JANUAR Fra 2D til 3D
Fotograf Ole Akhøj & keramiker Ane-Katrine von Bülow viser i et unikt samarbejdesprojekt, hvordan det sprøde sort/hvide fotografi forenes med porcelænskåles form.

UDSTILLINGER 2009

29 NOVEMBER - 22 DECEMBER Ting Til... unikke gaver med sjæl & historie
Galleriet viser gaveideer, smukke unikke ting til bolig og borddækning. En ny udstilling ses hver advent - fra morgenbord, frokost, kage til festmiddag - fra sushisæt til vaser og fantasifulde figurer.
Desuden: Udstilling af kaffe/tesæt - Landscape Blue - Kaffe/tesæt m motiver af træer og haver.. ny kop, tallerken og serveringsbakke. Statens Kunstfond præmierede i dec 2009 dette samarbejdsprojekt af Paul Scott UK og Ann Linnemann. Galleriet viser de nyeste dele til kaffe/tesættet.

1 OKTOBER - 26 NOVEMBER Kulturlandskab
Fotograf Ole Akhøj & keramisk formgiver Ann Linnemann viser foto og skulpturelle vaser med referencer til KulturLandskab.

3 - 26 SEPTEMBER SeptemberRum
Sia Mai, Annemette Kissow, Jeanette List Amstrup og Vibeke Fonnesberg Schmidt viser i et fælles rum deres nyeste opgaver, prototyper og designprodukter, som de hver især arbejder med lige her og nu.

6 - 29 AUGUST Akio Takamori
Akio Takamori er en genialt fortællende form-og billedkunstner. Han mestrer at forene det todimensionale med 3D på en eventyrlig måde, der på mystisk vis fører beskueren op i en syvende himmel. Takamori er en af verdens absolut førende keramikere, hvis værker MÅ opleves i virkeligheden. Tegning, farve og form smelter perfekt sammen i Akio Takamori’s værker. Det kan være en keramisk vase, men hvert værk er som et billede, der vokser ud af den keramiske form og synes at bevæge sig mod beskueren for at fortælle sin egen historie.

4 JUNI - 1 AUGUST Sommerudstilling
Galleriet viser blomstrende sommerudstilling af unikke værker i keramik og glas.
Ane-Katrine von Bülow, Anne Fløche, Barbro Åberg, Better Lübbert, Hans Vangsø, Helle Hove, Iben Kielberg, Jac Hansen, Jane Reumert, Karen Bennicke, Karen Harsbo, Karin Michelsen, Kirsten Høholt, Mette Marie Ørsted, Morten Løbner Espersen, Ninna Gøtzsche, Sandra Davolio, Sten Lykke Madsen, Vicki Hansen, Ann Linnemann, m.fl.

18 APRIL - 16 MAJ Landscape Blue - Body Blue
Landscape Blue er koboltblå silketryk på hånddrejede tynde porcelænskopper. Motiverne gengiver sommer og vintertræer fra Kongens Have i København og ornamenter inspireret fra Østen, men før brugt industrielt på svenske og engelske stel. I Body Blue ses fragmenter af blåtrykte ornamenter på kroppens konturer i hvidt porcelæn.
Landscape Blue og Body Blue afspejler en dialog mellem industri og håndværk, hverdag og det fine stel med guldkant, barndomsminder, sanselig abstrakt form og den daglige kop te. Politik, historie og 'natur/menneske' er gennemgående temaer, der udfolder sig for den nærgående beskuer.Galleriet viser en samlet udstilling af både nye og tidlige værker opstået i et samarbejde mellem Paul Scott UK og Ann Linnemann DK.

3 MARTS – 8 APRIL Anne Fløche
Anne Fløche forener en fjern fortid med vibrerende nutid. I rektanglet og ellipsen mødes støvede farver i okker, gråt, italiensk rødt og sartblå med sort og hvidt.
Genstandene, skrin, fade, kar, søjler, fliser og kantede flasker er blevet brugt igennem årtusinder, men den kunstneriske brug af disse grundformer er dybt personlige.
Egensindigt, skævt og gribende fortæller de keramiske værker historie om møder mellem kendt og ukendt. Historien kan være fra den gamle verdenskrønike, men også om livet her og nu.

3 – 28 FEBRUAR Flower Power
Ane-Katrine von Bülow og Iben Kielberg udstiller sammen nye værker på denne blomstrende udstilling af keramik og glas, der sætter uhøjtideligt fokus på de glade farver og mønstre.

3 - 31 JANUAR Formateket
Formateket, et værkstedsfællesskab i København viser nye værker af Vicki Hansen, Joan Høgh, Kirsten Høholt, Pi Bjørg & Birgitte Due Madsen.
Fem nye bud på en ung keramisk formgivning, unika & design.

UDSTILLINGER 2008

29 NOVEMBER – 23 DECEMBER Juleudstilling
Julebordet dækkes af unikke værker og hånddrejet porcelænsstel til morgen, frokost, kaffe/te og julemiddag. Hver advent vises nye borddækninger med værker af Ane-Katrine von Bülow, Ann Linnemann, Iben Kielberg, Sandra Davolio, Sten Lykke Madsen og gæsteudstillere.

1 NOVEMBER – 27 NOVEMBER Hans Vangsø
Hans Vangsø arbejder med ting, der er drejede, evt. manipulerede ved skæring, bankning og lignende til mere kantede former. Glasurerne er enkle feltspat-, aske-, lerglasurer. Nogle står med den rå eller begittede skærv. Alt bliver brændt mindst to gange efter forglødning, og nogle gange i mufler (=brændingsbeholdere i ler) eller med salt (=saltglaseret v.brænding).

4 OKTOBER – 30 OKTOBER Ann Linnemann – et jubilæumsportræt
Ann Linnemann fejrer 10 års jubilæum for værksted og galleri i Nyboder og viser en portrætudstilling med egne værker udført i Danmark og på værkstedsophold med inspiration fra rejser i udlandet.

6 SEPTEMBER – 2 OKTOBER De sjældne kander
Danske keramikere viser unikke kander til kaffe og te, samt kopper og sukker/flødesæt. Udstillingene er Bente Hansen, Birgitte Ran Bennike Mayall, Christian Bruun, Gurli Elbækgaard, Henriette Duckert, Karina Skibby, Lis Biggas, Malene Møller Hansen, Nina Gøtzsche og Ann Linnemann.

9 AUGUST – 4 SEPTEMBER Det unikke måltid,, til bord og køkken
Ann Linnemann, Iben Kielberg, Ane-Katrine von Bülow, Sten Lykke Madsen og gæsteudstiller Nina Gøtzsche.

7 JUNI – 7 AUGUST Sommerblomster – vaser og plantekrukker
Ane-Katrine von Bülow, Ann Linnemann, Iben Kielberg, Sandra Davolio, Sten Lykke Madsen og gæsteudstillere Lone Skov Madsen, Turi Heisselberg Pedersen.

26 APRIL – 31 MAJ Sandra Davolio
Keramiske objekter i dialog med livets rytmer.

1. MARTS – 26 APRIL Sten Lykke Madsen
Eventyrlige fabelfigurer med humor, poesi og historie.

Gæsteudstillere

INTERNATIONALE
Paul Scott UK - Cumbrian Blue(s) www.cumbrianblues.com
Marek Cecula USA/Polen http://www.marekcecula.com/ (fra aug.09)

DANSKE
Turi Heisselberg Pedersen
http://www.danskkeramik.dk/Keramiker%20studiekeramik%202/keramiker-turi.htm
1986-90 Kunsthåndværkerskolen i Kolding, Linien for Keramisk Formgivning. 1991-92 Produktudvikler på Grønland Keramisk Industri, Egernsund. 1994-07 Lærer på Designskolen Kolding. 1996-00 Stifter og medindehaver af Udstillingssted for Ny Keramik, København. Medlem af Danske Kunsthåndværkere og udstillingsgruppen New Danish Ceramics (NDC).

Lone Skov Madsen
Værkerne uden titel, hvide objekter tager udgangspunkt i beholderen, samtidig med de tager afsæt i en form for natur. De er udarbejdet i stentøj og udført ved pølseteknik, hvor man undervejs skærer og trykker i formen. Derefter er der lagt en ”hud” af små ophøjede prikker, og til sidst er de glaseret med en mat hvid glasur. Undersøgelsesfeltet for Lone Skov Madsens keramiske praksis, befinder sig i grænseområdet mellem kunst og kunsthåndværk, hvor vasen, krukken og fadet oftest udgør de anvendte objektkategorier. Dette har for Lone Skov Madsen resulteret i en række keramiske værker og serielle objekter, der på det konceptuelle plan bevidst arbejder med en simulering af velkendte brugsgenstande. De keramiske arbejder forbliver dog en art artificielle tegn, der finder deres koncentration og styrke i måden hvorpå de undersøger og forsker i form, stof og ornnamentik. Lone Skov Madsen bor og arbejder i København.

Nina Gøtzsche www.ninnag

UDSTILLING D. 3 - 31 JANUAR 2009
Formateket www.formateket.dk
Birgitte Due Madsen
Kirsten Høholt
Joan Høgh www.joanhoegh.dk
Pi Bjørg http://street‐ceramics.blogspot.com
Vicki Hansen www.vickihansen.dk

UDSTILLING D. 6 SEPTEMBER - 2 OKTOBER 2008
De Sjældne Kander til kaffe og te
Henriette Duckert www.henrietteduckert.dk
Birgitte Ran Bennike Mayall www.birgitteran.dk
Bente Hansen www.bentehansen.dk
Ninna Gøtzsche www.ninnag.com
Gurli Elbækgaard www.danskkeramik.dk
Ann Linnemann - Drejet porcelæn kaffe/tekande m pilekvist hank
Christian Bruun www.christianbruun.com
Karina Skibby www.damhuset.dk
Lis Biggas www.butikforborddaekning.dk
Malene Møller Hansen www.malene-moeller-hansen.dk