Anne Fløche - Udstilling marts 2009







Anne Fløche

Anne Fløche forener en fjern fortid med vibrerende nutid. I rektanglet og ellipsen mødes støvede farver i okker, gråt, italiensk rødt og sartblå med sort og hvidt. Genstandene, skrin, fade, kar, søjler, fliser og kantede flasker er blevet brugt igennem årtusinder, men den kunstneriske brug af disse grundformer er dybt personlige. Egensindigt, skævt og gribende fortæller de keramiske værker historie om møder mellem kendt og ukendt. Historien kan være fra den gamle verdenskrønike, men også om livet her og nu. Foto: Ann Linnemann