AT SE IGENNEM - Malene Müllertz mar-maj 2019
AT SE IGENNEM
Malene Müllertz
Udstilling d. 28 marts – 4 maj 2019
Om at se igennem, at se det hele - og se ud i verden. - En kulturel historie.
Galleriet viser nye værker af den anerkendte danske keramiker Malene Müllertz.
Müllertz er indbegrebet af dansk kunsthåndværk, keramisk unika af højeste kvalitet, - fineste håndskabte design.
Værkerne rummer en detaljerigdom og finesse, der kun findes hos de bedste keramikere, hvor håndværket, materiale og teknik går op i en højere enhed, der kræver mod og stædig vilje at udføre.
Men hermed er det hele ikke sagt. Der er meget mere dybde og fortælling i Malene Müllerts værker end den første umiddelbare beundring af værkernes æstetiske og tekniske kvaliteter.
Malene Müllertz viser os sine erindringer og sin egen families slægtshistorie.
Som hun diskret siger om de nye kander med titlen, Min Kinesiske Oldemor:
” jo, det er ganske vist, - sandt.”
Når kanderne har fået fine buede ben, så de ser ud som på rejse til eller fra de østerlandske lande – er det rent faktisk også ganske sandt, at de er i nær familie med det kinesiske formsprog og billedsymbolik.
”Min kinesiske oldemor forelskede sig i en svensk kaptajn, - og deres datter, min Mormor flyttede til Danmark og giftede sig med en dansk skuespiller, teater- og filmmand.” - Se det er et rigtigt eventyr...
Familien var rig på rejselyst, gå-på-mod og kulturelle forskelle.
Mormor var en kær og stor inspiration, - og Malene Müllertz gengiver i sine værker de kulturelle detaljer af ting fra Mormors hjem og sit eget voksne liv fyldt med rejser, der er sammenkædet med en varm interesse for sin egen samtid, kulturhistorie, film, litteratur, materialer og tekstil stoflighed.
BLADRANKERNE og PORCELÆNSBLONDERNE
De nyeste værker kommer fra erindringens skuffer fyldt med tekstiler, kurve og lakarbejder. Ting, der ubevidst er set og erfaret fra barnsben
- og hele livet igennem.
Verden og andre folkeslag er en del af de flestes historie. - Hvor kommer vi fra og hvilke kulturelle forskelle har vore slægter bragt med sig, beriget os med og aflejret som en naturlig del i hver vores private hukommelse?
Müllertz har forstået at samle sine indtryk i smukt udførte kunst-hånd-værker, der afslører de mange referencer på en nærværende og poetisk måde.
Historien fortsætter, og vi kan alle få glæde af den mangfoldighed af indtryk, der udfolder sig i værkerne.
Værkerne kan ses igennem, ses indefra og udefra på samme tid og opleves således som i konstant bevægelse. Cylinderen afslører sine skulpturelle egenskaber i harmonisk balance og rummer samtidig spændingsfyldte samspil mellem den enkle form, overfladens ornamentale detaljerigdom og materialernes stoflighed.
Teknisk set er hvert værk et vidunder af nøje udtænkte eksperimenter og mod til at prøve om ideen holder i det færdige værk.
Det kan kun siges, at det er lykkedes for Malene Müllertz at skabe enkle, komplicerede, tekniske, poetiske, kulturfortællende, samtidige værker, der går over i historien som evigtgyldige.
MALENE MÜLLERTZ (f. 1949) er uddannet på Kunsthåndværkerskolen 1965-70, Kunstakademiets Arkitektskole, industriel design 1973-75. Ansat kunstner v. Bing & Grøndahl 1970-73, Den Kongelige Porcelænsfabrik 1977,82, eget værksted siden 1975. UDSTILLINGER i Danmark og internationalt. Keramiske Veje: CLAY Keramikmuseum Danmark 2018, Jubilæumsudstilling, Sophienholm 2015. Ann Linnemann Galleri Fragile 2012. Designmuseum Danmark og Galleri Nørby 2007. Puls Contemporary Ceramics, Belgien. Collect, V&A Museum, London.
MEDLEM af Kunstnersamfundet og Keramiske Veje. Modtager Statens Kunstfonds Livsvarige Hædersydelse. www.malenemullertz.dk
Tak til Statens Kunstfonds Projektpulje for støtte til Galleriets formidling i 2019.
TEKSTER & NOTER af Malene Müllertz
I MINE NETKRUKKER, her senest RUSERNE - går jeg tilbage til menneskets første redskaber
- den flettede kurv.
Det er en slags dobbelt form, opbygget over flere dage, af bløde ekstruderede lertråde, uden brug af skabelon og redskab, blot mine øjne til at kontrollere at formen spænder undervejs.
Indtrykket af de mange mørke tråde, som løber synkront og samler sig til det bølgende forløb, og til sidst skaber den hele form.
Den geometriske opbygning af 'tråde' samler sig om sig selv og udtrykker noget evigt gyldigt, næsten symbolsk genkendeligt.
Som hvepsen bygger sit bo, rundt og rundt.
MINE KERAMISKE RUSER ser jeg ligesom, når jeg ser Willumsens 'Landsby med udsigt over bjergene' i Málaga.
Jeg vil gerne ha', at det er om at se ud i verden
- højt oppe fra bjerget.
Jeg laver mine ting, for at vi kan (gen)se vort liv ud i verden.
Vi har vores to ben plantet her på jorden og har kun dette, - en måde at genkende vor eksistens i simple, men harmoniske former og konstruktioner.
Erindring – sårbarhed.
Måske ligner mine arbejder, noget vi har stødt på før, - ikke konkret.
Men i vor erindring ligger der noget fra evigheden.
Måske er det blot naturens orden, vi genkender.
For mig er det vigtigt, at mine krukker samler sig om sig selv – som en egen livscyklus herfra og dertil, en verden hvilende i sig selv, – men også i håbet udfarende i sin substans, et insisterende symbol til vores liv, en påmindelse om vores eksistens.
Jeg laver dem som modvægt - og forsvar mod verdens gru og elendighed - ville ikke kunne være her, udtrykke sårbarhed, hvis jeg ikke fik lov til at lave dem.
Jeg ved når det er rigtigt.
En slags orden, hvor grænserne er vigtige for hvad en potte kan 'rumme'.
Jeg er stadig loyal til den oprindelige 'potte/krukke'. Aftryk af det våde ler. Finger taps. Sensitiv følelse.
Optaget af at beskrive sårbarhed. Og sarthed. At bevæge sig på en knivsæg.
HVOR LANGT KAN DET BÆRE
Det jeg holder af, og som for mig er hele inspirationen og incitamentet, er der, hvor jeg bevæger mig indenfor en slags ramme, – og hvor jeg nøje gør mig klart, hvor langt det kan bære.
I det øjeblik, jeg åbner min ovn for at se det færdige resultat, - og ser, at mine afprøvninger holdt, da er det, at mine anstrengelser belønnes.
Håndværksmæssigt er det en voldsom og krævende afsøgning af de fysiske grænser for, hvad leret kan bære.
Giver os mindelser om livets skrøbelighed, om at tage vare på naturen - og alt sammen nok også som en slags værn mod al verdens fortrædeligheder.
NATUR & BAROK - nye krukker i stentøj/porcelæn
Det mørke grove ler er sat sammen med kridhvidt porcelæn - en både teknisk og visuel balance at udføre.
Her har jeg skelet lidt til emner, så som broderi, kurveflet, strik og tekstil (vævning), der også kan bevæge sig ud i og se ud som det rumlige.
BLADRANKERNE i cirkelslaget er stentøj – og KRONBLOMSTEN i porcelæn afslutter det mørke korpus som en dansende let og rytmisk bort.
Kontrasten mellem de mørke jordiske slyngende blade – og så vinden, skyerne, dansen og lyset, transparens.
- Er stadig underlagt de klassiske regler for krukken udført som cirkelslaget.
MIN KINESISKE MORMOR - kander
Samtidig med naturinspirerede netkrukker, som stadig er en stor ballast og nødvendig del af min hverdag, - har jeg fortsat min parafrase over kanden.
Denne gang med kander som jeg kalder:
Min Kinesiske Mormor - (jo, det er 'ganske vist').
De ser ud, som de triller af sted, siger Ursula*. - Ligesom hun også må konstatere, at nogle af nettene smiler! (*Ursula Munch Petersen)
Små eventyr, som at se ud i verden højt oppefra, at få øje på størrelser, en frihed til at se, rumlighed og..
Jeg ved jo ikke, hvor det kommer fra. - Det maser sig på, og jeg 'skynder mig' at få fat i blok og blyant – stadig ydmyg, langsom overfor nedfældning og at videregive en tynd streg, som former ideen.
LYD KLOKKE KURV – stentøj udført i 2008
Mørk grå-spættet keramisk cylinder krukke form, udført som net og påsat løse fragmenter.
De løse bevægelige dele giver en levende og munter fornemmelse, når man tager nettet i hånden – foruden at give en klingende lyd fra sig, som tusind bjælder, når den bevæges.
Margueritte blomsten har været mit udgangspunkt i min lyd-kurv, – og de lyse pinde, der vipper frem og tilbage, lig blomstens støvdragere. Visuelt og fysisk foranderligt som naturen.
Udført på drejeskive, isat bund af plade, udskåret og børstet..
Vippepindene er modelleret separat og monteret med små kugler af lyst ler, nøje afstemt med hensyn til bevægeligheden.
Partielt glaseret efter førglødningen med en mat kvarts-syenite stentøjsglasur, og med et til formålet fremstillet duppe værktøj – for at undgå fastsmeltning af de løse dele under brændingen. El-ovn ved 1270C.
BIOGRAFI - CV
MALENE MÜLLERTZ
Født i 1949
UDDANNELSE OG ERFARING
1965-66 Keramisk værksted /praktik
1965-70 Kunsthåndværkerskolen
1970-73 Ansat som kunstner på Bing & Grøndahl Porcelænsfabrik
1973-75 Kunstakademiets Arkitektskole, afd. for industriel design
1977 og 82 Ansat som kunstner på Den Kongelige Porcelænsfabrik
1975 Eget værksted
OFFENTLIGE SAMLINGER
Augustinus Fonden. Carlsberg Akademi. CLAY Keramikmuseum Danmark. Designmuseum Danmark. Ellen og Knud Dalhoff Larsens Fond. Kulturministeriet. Ny Carlsbergfondet. Statens Kunstfond. Trapholt Museum, Kolding. Den Danske Ambassade, Berlin. Keramion, Frechen, Köln. Museum Het Princessehof, Leeuwarden. Museum Boymans van Beuningen, Rotterdam. Nationalmuseum, Stockholm. Nordenfjeldske Kunstmuseum, Norge. Schleswig-Holsteinisches Landesmuseum, Schloss Gottorp. Sammlung Thiermann, Hamburg. Palmer Museum of Art, Pennsylvania State University, USA. Victoria & Albert Museum, London.
LEGATER OG UDMÆRKELSER
Det Tekniske Selskabs Prisopgaver: bronzemedalje 1970, sølvmedalje 1982
Nationalbankens Jubilæumsfond, 1975, 82, 89, 92, 94, 95, 97, 98, 04 og 06
Statens Kunstfonds Arbejdslegat, 1985, 91, 93, 95, 97, 99, 01, 03 og 05
Studieophold på San Cataldo, Italien, 1985
Johs. Krøyers Legat, 1985
Ole Haslunds Kunstnerlegat, 1986
Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat, 1988-91
Tuborgs Legat, 1992
Politikens Legat, 1992
Legatbolig i Spanien, Fondación Valparaiso, 1993
Årets kunstner, Jyllands-Posten, 1995
Legatbolig i Paris, Hr og Fru Ludvig Preetzmann-Aggerholms Fond, 1995
C.L. Davids Legat for slægt og venner, 1997, 98 02 og 06
L.F Foghts Legat, 1997
Lis Ahlmans hæderslegat, 2002
Solar Fondens legat, 2003
Beckett Fondens legat 2003,06
Legatbolig i Berlin, Jyllands-Postens lejlighed, 2004
Oticon legat, 2004, 06
Kong Christian X's legat, 2004
Augustinusfonden, 2006
Inga og Ejvind Kold Christensen hæderslegat, 2007
UDVALGTE SEPARATUDSTILLINGER
Designmuseum Danmark, København, 1983
Galerie Heidi Schneider, Zürich, 1983
Galerie L, Hamburg, 1984
Blås & Knåda, Stockholm, 1985
Galleri K, København, 1985
Vestsjælland Kunstmuseum, Sorø, 1988
CLAY Keramikmuseum Danmark, 1995
Designmuseum Danmark, 'Nye keramiske æsker', 1997
Næstved Museum, Boderne, 'Najade drømme', 1997
Galleri Björnen, Stockholm, 1999
Galleri Granberger, Sverige, 1998
Galleri Nørby, 'Nye keramiske arbejder', 2000
Galleri Nørby, 'Netværk', 2002
Puls Contemporary Ceramics' Bruxelles, 2003
Designmuseum Danmark, 'Nye keramiske arbejder', 2007
Galleri Nørby, København, 2007
Sophienholm, 'Keramiske Veje', 2009
Ann Linnemann Galleri 'Fragile', 2012
Kaolin, Stockholm, 2012
Sophienholm, Jubilæumsudstilling 'Keramiske Veje', 2015.
CLAY Keramikmuseum Danmark, 'Keramiske Veje', 2018
UDVALGTE UDSTILLINGER
Charlottenborg, Efterårsudstillingen, 1970,77,84
Viborg Stiftsmuseum, 1975
Designmuseum Danmark, København, 1976,77,80,82,85,96,03,05
Den Kongelige Porcelænsfabrik, København, 1977
Galleri Sluis, Leidschendam, 'Boxes', 1981,85
Palmer Museum of Art, Pennsylvania State University, USA, 1981
Museum für Kunst und Geerbe, Hamborg, 1981
Herbert F. Johnson Museum of Art, Ithaca, NY, USA, 1982
Wilhelm Hagg Museum, Ludigshafen, 1984
Oldenburg Stadtmuseum, Tyskland, 1984
Fyns Kunstmuseum, 1984
Den Frie, 'Keramiske Veje', Kbh, 1985,87,89,92,94,97,00,04
Esbjerg Kunstforenings Samling (m. Vibeke Klint), 1988
Victoria & Albert Museum, London, 'Scandinavian Ceramics & Glass in the Twentieth Century', 1989
Singer Museum, Laren, Holland, 1990
Viborg Kunstmuseum (sammen med Vibeke Klint), 1990
Kunstindustrimuseet, Helsinki, 'Art and Industry in Ceramics', 1992
'Keramik Europas', Keramikmuseum Westerwald, Höhr-Grenzhausen, Tyskland, 1993
'Keramik Europas', Museum Het Princessehof, Leeuwarden, 1994
Bornholms Museum, Gudhjem, 1994
Kunstmuseet Trapholt,'Den Danske Keramiktriennale', Kolding, 1994
Galleri Lejonet, Stockholm, 1995
City Art Centre, 'From the Golden Age to the Present Day', Edinburgh, 1995
Museum Boymans-van Beuningen, 'Danish Ceramics', Rotterdam, 1995
Galerie Besson, 'Danish Pots and their Influence', London, 1995
Sophienholm, 'Dansk keramik 1850-1997', Lyngby, 1997
Haderslev Museum, 'Dansk keramik', 1998
Sigtuna Museum, 'Dansk keramik', Stockholm, 2001
Galleri Yofuko, 'Euro Art/Clay', Tokyo, 2001
Nordjyllands Kunstmuseum, 'Flet', 2001
Borreby Slots Galleri, 2001
'From the Kilns of Denmark', vandreudstilling, USA/EU, bl.a. American Craft Museum, NY, 2002
Den Danske Ambassade, Berlin, 2004
Galleri Carlin og Det danske Hus, Paris, 2004
De tiendschuur Tegelen Museum, 'Dansk keramik', Holland, 2005
Designmuseum Danmark, 'Kunstforeningen af 14. August', 2005
COLLECT ART FAIR, Victoria and Albert Museum, London, 2005,06,07
SOFA ART FAIR, New York 2008,09,10,11
Ann Linnemann Galleri 'Mesterværker', 2018
MEDLEM AF
Kunstnersamfundet og 'Keramiske Veje'
Livsvarig Kunstnerydelse (Finansloven) siden 2007