UDSTILLINGER 2013

Se også GALLERI SHOP - SAMLINGEN LINK - (Program med forbehold for ændringer)

24 JANUAR – 23 FEBRUAR CENTRERET - Kim Holm DK & Kirsten Coelho AU
Kim Holms kunstneriske styrke er hans altid flot fornyende 'genopfindelse' af cylinderen, - krukken som et selvstændigt værk hvert gang han skærer ind i overfladen, finder en dekorativ reference eller glaserer i flere lag.
Kirsten Coelho's værker udspringer af det australske ødeland, beretter hendes historie/budskab med enkle liner i glasurens overflade på drejede skåle, vase og flaskeformer, der udtrykker en monumental klarhed.
Deres baggrund og idégrundlag er ikke ens, og bearbejdning af materiale og form er forskellig, men de viser her nogle af uendeligt mange variationer og deres fælles kærlighed til den runde form.
www.kimholm.net - www.kirstencoelho.com - Se udstillingen -LINK

1 MARTS – 6 APRIL MESTERVÆRKER – miniature - 5-års jubilæumsudstilling
Alle tidligere og årets udstillere er inviteret til at deltage med hver deres mesterværk, et eget valgt miniatureværk, der således er med til at vise den brede vifte af meget forskellige keramiske indfaldsvinkler, teknikker, temaer og kunstnere, der er set i galleriet siden åbningen i marts 2008.
MESTERVÆRKER viser de små keramiske værker med helt særlig værdi.
I kraft af kunstnernes egne personlige valg og favoriseringer fortæller værkerne om individualitet, forskellighed og nutid.
Hjertelig tak til de tusindvis besøgende på mere end 50 udstillinger og til årenes 75 udstillere,... fra nyuddannere til verdensnavne.
Der deltager 66 kunstnere med hvert sit Mesterværk - miniature.
Se udstillingen BEHOLD 2012 - LINK - Se udstillingen MESTERVÆRKER 2013

11 APRIL – 8 MAJ 3D PRINTED POTS - Jonathan Keep UK
Jonathan Keep eksperimenterer med 3D-print i keramiske materialer. Han arbejder idémæssigt og kunstnerisk frit med digitale transformationer af alt fra lyd til afkodning af naturobjekter, og skaber forunderlige objekter ud fra ualmindelige sammenhænge og fænomener i en sofistikeret kombination af teknologisk og keramisk viden.
Fokus på at fortælle om nye muligheder, keramiske samtidsværker i dialog med den nyeste teknologi indenfor 3D-print. www.keep-art.co.uk - Se udstillingen

16 MAJ – 8 JUNI TEMPERAMENTER - Søren Thygesen DK
Søren Thygesen konstruerer store rumspecifikke keramiske værker, der vokser som søjler, breder sig i rummet og kredser mellem arkitektur, skulptur og brugsting. Hans udgangspunkt er f.eks. en sindrig skæremaskine og den rene snitflade, der pludselig viser sig at kunne udforme millimeter-tynde efterårsblade, der virker tungere end deres høje opadstræbende søster-bladsøjler.
Kombination af materiale, værktøj og teknisk opfindsomhed mødes og sammensmelter med den kunstneriske idé til både arkitektur, samtidskunst og ting til brug. www.sorenthygesen.com - Se udstillingen

13 JUNI – 27 JULI OPRINDELSE - Gunhild Aaberg DK
Fra 'Kyst til Kyst'... Gunhild Aaberg fascineres af havet og havnen som gennemgående tema i sine råstærke og ofte store skulpturelle former, der bærer mindelser om skibe, bygninger og krukkens rummelighed.
Værkernes oprindelse, krukken, volumen, korpus med ekko af hals, skuldre og torso leder i disse værker tankerne hen på sfæriske bærere af relikvier.. - Eller rummer de fremtidens hemmeligheder? Gunhild Aaberg - Se udstillingen

1 – 31 AUGUST ENTROPISK TOPOLOGI - Karen Harsbo DK
Karen Harsbo er optaget af bygningsværker, plantegninger, konstruktioner, afspejlinger, fraktaler, signalflag, fatamorgana, forunderlige 'kort over sindstilstande', uortodoks materialeblanding og meget mere...
Som lektor har Karen Harsbo sin gang på på Det Danske Kunstakademi's keramikværksted mellem fremtidens kunstnere. Karen er uddannet på Skolen for Brugskunst/Kunstakademiets Designskole, men har i flere år haft sin hovedinteresse i billedkunstens verden med speciale i brug af keramiske materialer i samtidskunsten og praktisk rådgivning til de studerende.
Temaet retter sig mod en særlig 'kortlægning' i et personligt, kunstnerisk univers. Se udstillinger af Karen Harsbo - LINK

5 – 28 SEPTEMBER ARKITEKTONER - Mikael Jackson DK
Mikael Jackson er optaget af geometri og abstraktion med tanke på repetition, enkle 3D elementer sat sammen i idérige konstruktioner. Han eksperimenterer med skulpturel keramik, sammenhænge mellem form, materiale og idé, - og ser på geometrien fra flere vinkler, islamiske mønstre, ornamentale variationer, arkitektur, byggeklodser, heliotropiske former.
Mikael udforsker abstrakte begreber som skrøbelighed overfor styrke, orden i forhold til kaos, visuelt stramt til 'løst' udtryk, industrielt til håndgjort. Han vil her fortolke variationer over disse begreber i arkitektoniske keramiske kompositioner. Se udstillinger af Mikael Jackson - LINK

3 – 26 OKTOBER YDERLIG - INDERLIG
Hans Munck Andersen & Lea Mi Engholm DK
Hans Munck Andersen har en organisk, kubistisk tilgang i sine nye værker 'ReDesign', hvor linjer og flader genskabes fra ældre maleteknikker til nutidens digital raster, anvendt på genbrugte fragmenter af arketypiske skålformer. Han skaber fornyelse ved hjælp af sine tilbageblik. Lea-Mi Engholms tilgang til keramikken er præget af en nysgerrighed for detalje, et indblik i naturgivne muligheder ved blanding, formning og sammensmeltning af enkle materialer, lertøj og porcelæn.
Tilsammen viser de en udstilling af værker der rummer stor inderlighed og yderligheder. www.gerdoghans.dk - Lea Mi Engholm - Se udstillingen - LINK

31 OKTOBER – 30 NOVEMBER KERAMISK KONKRETION - Mette-Marie Ørsted DK
Mette-Marie Ørsted arbejder med geometri, korthuse, kulturbyer i sine 'Keramiske Konkretioner', der er som klippet med en saks, skåret ud og samlet, tydeligt vokset fra 2D flade til rummelig 3D form. Hun udforsker det arkitektoniske rum i samspil med det keramisk rummelige, det rå ler kontra den glaserede flade, det poetisk fortællende overfor ren geometrisk form.
Hun refererer til kulturoplevelser, bysamfund og livsformer, abstrake visioner konkretiseret i et håndgribeligt materiale.
www.danishcrafts.dk/MetteMarieØrsted

1 – 23 DECEMBER EN SAMLER TIL MIDDAG - spisestuen
Sten Lykke Madsen, Ann Linnemann og gæster
I december dækkes bord med originale, fantasifulde ting til brug. Galleriet viser en ny opdækniing hver uge fra Sushi til frokost og kagebord. Vi glæder os til at invitere til fest og hverdag fyldt med smukke usædvanlige gaver til hjemmet, - og nyt til den store og lille samling af keramisk samtidskunst.

EN SAMLERS HJEM - December 2012

KLIK FOTO = STORT format og diashow


EN SAMLERS HJEM
Udstilling d. 1 – 23 DECEMBER 2012




Juleudstilling fuld af keramisk kunst - keramikelskere og samleres drøm

Udstillingen viser en 'stue' fyldt med specielle originale værker og stiller skarpt på keramiske samlerobjekter, fortællinger om mennesker, nutid, kunst og kærlighed til materiale, håndværk, æstetik, sociale og politiske budskaber i tidens keramik.
Hvordan bor man i sit hjem fyldt med en passioneret keramisk samling?
- Livsstilprogrammer sætter fokus på samlere, samlinger, skønne hjem, indretning, design til bolig, kunstkøb...
Keramik bedømmes traditionelt på funktionsværdi og værdsættes som kunstobjekt. - Funktionelt design, håndværkslavet eller kunstnerisk værdi?
– Det hele viser også bare en lyst til livet og flere måder at fortælle de historier, vi har brug for at se på og mindes om hver dag?
Udstillingen handler om at bruge tingene – at have plads til originale værker på alle hylder og vægge - et bord dækket til kaffeselskab, middag og frokost med utraditionelle værker i sammenspil.
Her tilbydes inspiration til julegaven, fornyelse af hjemmets indretning, nyt til den private samling, - at se og nyde et smukt udvalg af originale keramiske værker.
Ingen smalle steder, men plads til livsstil med det hele - til glæde, omtanke, skønhed.
Ting til bord, væg, vindueskarm, reol , hylde - alle rum i hjemmet - stue, køkken, kontor.
Specielle værker der kan købes for få eller flere penge af en passioneret samler og de der simpelthen bare elsker smukke usædvanlige ting.

Udstillingen EN SAMLERS HJEM ændres i løbet af december måned..
SE også Galleriets samling på websiden/Galleri shop - KLIK!
Anne Fløcke - Bente Hansen - Bente Skjøttgaard - Bodil Manz - Charlotte Thorup - Christina Schou Christensen - Esben Klemann - Extrudox A/S Steen Ipsen/Anne Tophøj - Gerd Hjort Petersen - Hans Munck Andersen - Hans Vangsø - Heidi Henze - Helle Hove - Iben Kielberg - Jakob Stig Isaksen - Karen Bennicke - Karen Harsbo – Kim Holm - Kirsten Christensen - Lis Ehrenreich - Lisbeth Holst-Jensen - Lone Skov Madsen - Louise Birch - Malene Müllertz - Marianne Krumbach - Marianne Nielsen - Martin Bodilsen Kahldahl - Mette Marie Ørsted - Mikael Jackson - Morten Løbner - Ole Jensen - Sandra Davolio - Sten Lykke Madsen - Turi Heisselberg Pedersen - Ann Linnemann... USA - Akio Takamori - Kurt Weiser - Richard Shaw - Lesley Baker - ENGLAND - Paul Scott - Margaret O'Rorke - Neil Brownsword - Charlotte Hodes - Stephen Dixon – NORGE - Elisa Helland-Hansen – AUSTRALIEN - Kirsten Coelho - Prue Venables - Stephen Bowers...

Udvalgte værker og kunstnere:
Bodil Manz er internationalt anerkendt for sine smukke, tynde, transparente porcelæn cylindere med grafiske motiver. Værkerne blev specielt udvalgt til udstillingen 'FRAGILE' i galleriet juli. Et værk har en særlig organisk form i samspil med de stramme grafiske linier på cylinderformen, Bodil er berømt for.

Bente Hansen er en af Danmarks kendte keramikere. Hun har i sin lange karriere været særdeles aktiv og engageret indenfor dansk keramik og design. Værkerne i galleriet er udført i 2012, eksperimenterende brug af lag på lag transfer på ovale og geometriske former. Farverige og kalejdoskopiske med mindelser om Bauhaus, avantgarden fra Rusland og meget mere.

Esben Klemann er uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi. Han er kendt for sine bemærkelsesværdige skulpturelle og arkitektoniske værker, udsmykningsprojekter i Danmark og udlandet.
Han arbejder lige frit med arkitektoniske værker til byrum og udstilling. Altid udfordret af materialets egenskaber og med lyst til at afprøve grænser. Værker til væg og vandret flade - vertikalt og horisontalt.

Paul Scott (UK) www.cumbrianblues.com er internationalt kendt for sin forskning i keramik og trykteknik. Han har en doktorgrad fra Manchester Metropolitan University for sin MIRIAD fondsstøttede forskningsprojekt om trykte landskabsmotiver på bordservice Ceramics Landscape Remediation and Confection. Han udfører selv større udsmykninger og individuelle værker, der er politiske, samfundsrelevante, samtidsbeskrivende, kritiske og overskrider grænserne mellem kunst, design og kunsthåndværk. Her ses bl.a. serveringsfadet 'A Willow for Ai Weiwei'.

Akio Takamori (USA/Japan) er berømt for sine figurative værker og mesterlige tegninder på keramisk form. Her tager han lystigt udgangspunkt i race, køn og samliv. Han bruger ofte vasen, beholderen som grundform, hvorpå personerne, figurtegninger frit bevæger sig udenpå og indeni formen i en sanselig streg. Figurvaserne om det erotiske og kærlighed leder tankerne hen på hemmelige rum og skjulte sider, der afsløres rundt om og indeni formen.

Stephen Dixon (UK) www.artdes.mmu.ac.uk/p/sd er leder af forskningsafdeling på MIRIAD, Manchester Institute for Research and Innovation in Art and Design.
'Janus Head' er et stort, sammensat hoved baseret på den tohovede romanske gud, en metafor for den keramiske samling på V&A.
'Inventory', en serie digitalt trykte porcelænstallerkender udført på Victoria & Albert Museum, London (2009-10), kombinerer tegninger fra skulptursamlingen med dokumenter til samlingen.

Richard Shaw (USA) www.richardshawart.com bor og arbejder i Berkley, Californien. Han er anerkendt for sin pionerende, surreal, tromp l'oeil skulpturelle former.
I mere end fyrre år har han været en betydelig figur i amerikansk keramik og har opnået international berømmelse. Værkerne er humoristisk underfundige og overrasker beskueren med deres virkelighedstro gengivelse. Værker: Letters to Alice - Willow ware with Pin Cyshion

Charlotte Hodes (UK) vwww.charlottehodes.com arbejder i London som Professor på Fine Art på London College of Fashion, University of the Arts. Hun arbejdede for den engelske keramikvirksomhed Spode indtil dens lukning, og samarbejder nu med Paul Scott i research af keramiske motiv-arkiver.
Serveringsfad og opsats på udstillingen er lavet med udgangspunkt i Spode virksomhedens historiske arkiv af kobbertrykplader og transfer.

Lesley Baker (USA) www.lesleybaker.com arbejder som Assistant Professor på Ceramics på Herron School of Art and Design IUPUI, Indianapolis, USA. Hendes arbejde består af værker med et underliggende socialt tema. Fad med trykte motiver til ophæng på væggen.

Prue Venables (Australien)gør valget af porcelæn helt forståeligt for alle, der ser efter styrke og klokkeklar renhed. Hendes arbejder er overbevisende brugbare med velovervejede, underliggende ekkoer af målbevidst sprødhed og anderledes funktionalitet. Hun er internationalt anerkendt, bor og arbejder i Australien. Sort matglaseret skål med hanke, hånddrejet.

Stephen Bowers (Australien) motiver reflekterer over erindring i form af udklip og skår som dele af minder, der overlever - mønstre, kanter billeder og skygger.
Han arbejder i et personligt univers med en surreal, underfundig, humoristisk, skeptisk og satirisk undertone. Han udfordrer beskueren til at se – og se igen.. Værket 'Skull' kommer fra en serie kranier af Australiens fiktive, legendariske historiske personer, sande identiteter og litterære figurer som f.eks. Sherlock Holmes, Jeeves.. Vægfadene fortæller på samme vis hver en særlig historie.

Paul Scott og Ann Linnemann (UK/DK)- Landscape Blue serien rummer små serier kopper og tallerkener med koboltblå silketryk og guld/sølv på tyndt hånddrejet, transparent porcelæn. Motiverne refererer til 'sommer og vintertræer' fra Kongens Have, orientalsk ornamentik, engelske og svenske kaffe/testel. Alt er hånddrejet af Ann Linnemann med silketryk-motiver udført af Paul Scott.

Marianne Nielsen (DK) www.mariannenielsen.com spiller en væsentlig rolle i dansk keramisk samtidskunst. Hun interesserer sig for naturens rolle i vores tid. Det kan kaldes en poetisk og måske 'nørdet' måde, når hun gengiver naturlige 'objekter' som bjerge, fjer, blade, blomster.. Hun arbejder raffineret med en fint sart humoristisk tone, fremstiller værker af æstetisk skønhed, beskriver forunderlige, essentielle skønhedsbegreber, der måske gemmer på hemmeligheder, private mindelser, og rummer et udefinerbart spørgsmål om virkelighedsopfattelse og os selv.

Ann Linnemann (DK) - LINK viser blandt andet Body Landscape - inspireret af kulturlandskaber fra Danmark og Australien. Et landskabstema om 'billedets' dekorative og historiefortællende samklang med form, hvor horisontlinien tricker øjets oplevelse af forrest og bagerst fra 2D-perspektivbilledet til den organiske eller runde skåleform. Naturfortællingen er sammensat med tankespin om virkelighed, sandhed og illusion. Alle værker er hånddrejede og penselmalet med keramiske farver og glasurer.

Christina Schou Christensen er en af de nyuddannede keramikere, der vakte opsigt med sine nytænkende værker på Charlottenborg Forårsudstilling og er en af de unge kunstnere samlerne skal holde godt øje med.
Her vises traditionelle kopper og tallerkener, hvor glasuren drypper/flyder igennem den ene del til den anden og får beskueren til at undre sig.


CERAMICS & PRINT - November 2012


CERAMICS & PRINT 2012
Udstilling d. 29 oktober - 24 November 2012

Keramisk trykteknik i international samtidskunst
Fra den første udgivelse af Paul Scott's bog CERAMICS AND PRINT for tyve år siden er trykteknik blevet almindeligt kendt i den keramiske samtidskunst.
Paul Scott er internationalt anerkendt for sin research i keramik og trykteknik. Hans kunstneriske praksis er mangesidet; - såvel som skaber af individuelle værker, installationer og kunstgenstande til udstilling arbejder han også med udsmykning og kommissionsopgaver til arkitekturprojekter, skriver, forsker, underviser og kuraterer.

En repræsentativ række af internationale udstillere er udvalgt af Paul Scott,
- og i tilknytning til en helt ny udgivelse af CERAMICS AND PRINT vises keramiske samtidsværker i en bred vifte af udtryk og måder at arbejde med keramisk trykteknik.
Udstillingen rummer udvalgte værker af ældre og yngre keramiske kunstnere:
Stephen Dixon, Ane-Katrine von Bülow, Matthew Raw, Richard Shaw, Paul Scott, Charlotte Hodes, Lesley Baker, Megumi Naitoh, Evelina Wojtowicz, Laura McKibbon, Cathy Terepocki.

SE billeder af udstillingen !!... KLIK FOTO = STORT format og diashow






OM UDSTILLERNE:

Paul Scott (UK) www.cumbrianblues.com
Paul Scott er internationalt kendt for sin forskning i keramik og trykteknik. Han udfører større udsmykninger og individuelle værker, der er samfundsrelevante, samtidsbeskrivende, kritiske og overskrider grænserne mellem kunst, kunsthåndværk og design.
Research har altid spillet en nøglerolle i alle aspekter af hans arbejde – fra undersøgelser af tekniske metodologier fra trykte transfers til synteser af historisk form og samtidige værker, tillige med hans egne Cumbrian Blue(s) værker. Resultatet er hans talrige forbindelser og kontakter med en række universiteter og keramiske centre over hele verden. I 2010 modtog han en doktorgrad fra Manchester Metropolitan University for sin MIRIAD fondsstøttede forskningsprojekt om trykte landskabsmotiver på porcelænsstel Ceramics Landscape Remediation and Confection. I 2011 blev Paul ansat i en professorstilling på keramisk linje, Kunstakademiet i Oslo (KHIO), Norge. www.khio.no
Twitter: http://twitter.com/cumbrianblues
Blog: http://web.me.com/cumbrianblues
'A Willow for Ai Weiwei' kobolt silketryk på originalt Willow porcelænsfad - Stigsnæs og Barsebeck fade - træer, kopper og skåle.

Ane-Katrine von Bülow (DK) www.anekatrinevonbulow.dk
Ane-Katrine von Bülow er en af Danmarks førende keramiske kunstnere, der arbejder med keramisk-trykteknik, - form og grafisk overflade i en kombination af digital optegning og lav-teknisk papirtransfer i trykteknik.
“På udstillingen vises 'Serigrafiske Fragtmenter' på enkle geometriske 'Trekantede Former'. Den sort /hvide grafiske ornamentering er blødt op i gråtoner med raster; raster i form af net også som et gentagende mønster, et ornament i uendelige kompositioner vekslende mellem positivt og negativt.”
Vaser: støbt porcelain, underglasur oxyd-mønstre, mat glasur udvendig, blank indvendig - computerdesignet silketryk serigrafisk tryk. H 24cm Ø 20cm.

Stephen Dixon (UK) www.artdes.mmu.ac.uk/p/sd
Professor Stephen Dixon er leder af forskningsafdeling på MIRIAD, Manchester Institute for Research and Innovation in Art and Design. Han er anerkendt for sin forskning i keramisk tryk så vel som for sine politiske værker.
”Dixon er fornylig blevet interesseret også i de narrative kvaliteter i historie- og arkivdokumenter. Interessen startede under et seks måneder ophold på Victoria & Albert Museum, London (2009-10) og er udviklet gennem de efterfølgende projekter.
'Inventory', en serie digitalt trykte porcelænstallerkender udført på V&A, kombinerer tegninger fra skulptursamlingen med originale dokumenter relaterende til samlingen. 'Letters from Tripoli' var resultatet af loppefund på et Italiensk marked, udført til projektet Memoranda på Craft Study Centre, Farnham, UK i 2011, og består af en serie 'fundne' keramiske skår, påtrykt fragmenter fra autentiske dokumenter og fotos beskrivende en italiensk krigsfanges historie fra 2. Verdenskrig. 'Janus Head' er et stort, sammensat hoved baseret på den tohovede romanske gud, en metafor for den keramiske samling på V&A.”

Richard Shaw (USA) www.richardshawart.com
Richard Shaw bor i Berkley, Californien. Han har i over fyrre år været en betydelig figur i amerikansk keramik, har opnået international berømmelse og er kendt for sin pionerende surreal, trump l'oeil skulpturelle værker.
3 værker: Bray Show (edition 3)- Willow ware with Pin Cyshion - Letter to Alice.

Lesley Baker (USA) www.lesleybaker.com
Lesley Baker er Assistant Professor i Ceramics, Herron School of Art and Design IUPUI, Indianapolis. Hun studerede på Rhode Island School of Design.
“Mit arbejde består af værker med et underliggende socialt tema, og særligt om hvordan vi præsenteres for information gennem massemedier, hvor det sande budskab er ikke altid åbenbart. Jeg bruger bl.a. blomstermotivet til at repræsentere fortiden og naturens kræfter, og tillige som et middel til at lokke beskueren. Temaerne refererer til global opvarmning, krig, massemedier, og ting der generelt føles som udenfor vores kontrol. Budskabet er spidsfindigt, for jeg ønsker at beskueren involveres og ikke umiddelbart konfronteres.
Billedlagene er udviklet fra min baggrund i arkitektur og ideen om facaden, et lag, der informerer beskueren og giver adskillige meningsniveauer. Til opnåelse af det ønskede resultat bruger jeg traditionelle keramiske transfermetoder fra silketryk i det keramiske medie til nyere digitale processer.”
3 væghængte værker: Declaration - Sheriff's in Town - El Dorado.

Charlotte Hodes (UK) www.charlottehodes.com
Charlotte Hodes er Professor i Fine Art på London College of Fashion, University of the Arts, London.
Hun studerede på Slade School of Art, University College London, Fine Art undergraduate student 1978-82 og postgraduate student in Painting 1982-84. Hun har arbejdet i flere forskellige medier, papir, tekstil og keramik; og har udført et betydeligt antal arbejder i samarbejde med Spode Factory indtil virksomhedens lukning. Hun arbejder med Paul Scott på ny forskning i Spode arkiverne.
”Charlotte Hodes' keramik er influeret af hendes rolle som maler. Hun bruger den keramiske overflade som et 3D kanvas, på hvilket hun tegner sine motiver. Hendes ikonografi er centreret om den kvindlige figur i en samtidskontekst iblandet motiver ladet med feminint associerende referencer; og hun sætter spørgsmålstegn ved den kvindlige figur i kunsthistorien som et dekorativt motiv og uafvendeligt sammenkædet med det huslige. Ligesom keramiske platter, tallerkner og krukker, som objekter i sig selv, generelt refererer til kvindelighed og hjemlighed.
Tallerknerne på denne udstilling blev lavet i løbet af Charlottes ophold på den keramiske fabrik Spode (1998-2004), hvor hun havde adgang til det historiske arkiv af kobbertrykplader og transfer. For hende, var dette adgang til collagemateriale at klippe op og genbruge til nye inkarnationer.”
2 unikke værker udført på den engelske fabrik Spode i Cranberry. Materiale og teknik er kobbertrykt papirtransfer fra Spode arkiver påført Spode china-porcelæn, diameter 29cm.

Megumi Naitoh (USA) www.meguminaitoh.com
Megumi Naitoh er en ung amerikansk kunstner, der arbejder med silketrykte motiver med basis i cyperspace - iblandet personlige motiver. Hendes værker spiller på forholdene mellem overflade, medie, teknologi og opfattelsesevne.
”Fra 2001, har jeg været interesseret i romersk mosaik og deres fortællende gengivelse af dagligliv. Jeg blev optaget af, hvordan mosaik består af små pixel som firkanter, der er organiseret på en strukturløs, 'fri-form' måde.
Jeg oversatte den romersk mosaik ved at skabe portrætter med synlige pixels. Den tætte netstruktur fra det digitalt pixelerede portræt er kontrasteret af den frit formede romanske mosaik-æstetik. Portrætterne er abstrakte og udefinerlige med pixilering og nutidig anonymitet. Landskabsformat, størrelse og ramme refererer til smart-phones eller computerskærme og antyder internetkommunikation og online aktivitet.
I 2007, blev jeg optaget af 'Second Life', en 3D virtuel verden. Second Life er skabt af dets beboere og beboet af millioner af brugere fra hele verden, - og de skaber mange undergrupper for underholdning, venskab, uddannelse, business osv. Selvom brugerne kan udtrykke deres identitet ved at danne bruger-avatarer (Computer-ID), er samfundet udviklet til at beskytte beboernes anonymitet.
Anonyme blogs, forum og sociale 'sites' er en ny form for social interaktion. Dette er helt unikt for vores samtidige livsform. Ved at skabe to forsvindingspunkter og vise billedet af både den virkelige og den virtuelle i et værk, viser værket integrationen mellem sandt og virtuelt liv, - og hvor hurtigt vi bevæger os gennem disse to verdener - hver dag.”
Vægstykker: 'January 9th 2010' 40cm x 25cm x 4,5cm silketrykt lertøj, 2010 - 'December 20th' 2009 42,5cm x 25cm x 4,5cm silketrykt lertøj, 2010

Laura McKibbon (CA) www.culdesacdesign.com
Designer og producent Laura McKibbon fra Vancouver udfører håndlavede Cul de sac produkter. Det er funktionel keramik med brug af foto og trykteknik.
“Mine arbejder udforsker en slags tilhørsforhold, følelse af hjem, der forbinder os med vores fysiske miljø.
Inspiration kommer fra verden omkring os, sætter fokus på den unikke og dog universelle personlige erfaring, vi har, og inkluderer den keramiske overflade som en måde at gøre det umiddelbare permanent.
Denne serie er del af det gentagne spørgsmål om forholdet mellem landskab og kultur. Jeg er fascineret af strukturen og forudsigeligheden i den naturlige verden, og hvordan den menneskelige erfaring - følelsesmæssigt, impulsivt og irrationelt – eksisterer indenfor disse ordnede omgivelser.
Mine arbejder indeholder et stærkt grafisk element, refererer den historiske tradition om keramisk overfladedekoration, samtidig med at de reflekterer aspekter i samtidsliv og de steder vi bebor.”
Kopper - tallerken. Grafisk tryk og farve/glasur varierer, teksturbilleder.

Matthew Raw (UK) www.matthewraw.co.uk
Matthew Raw tog afgang fra Royal College of Art, London i 2010. Hans trykte værker er på forskellig måde politiske og erindrende i grundlaget. I 2011 udførte han en keramisk udsmykningsopgave til El-værket i Holbæk.
“An Artist Has Produce .. Mit projekt på Ceramic & Print Seminar vil fokusere på på kunst som produkt. Jeg vil udføre værkerne til udstillingen i tiden op til seminaret, udforske dette tema i 3D-form. At diskutere og udforske dette på Guldagergaard er specielt for mig, da det var den første institution, der behandlede mig som professionel. Det faktum, at det var i et andet land, apellerede til mig som en der elsker at rejse og voksede op i et hus fuld af internationale mennesker. Jeg har fortsat arbejdet i andre lande og tilstræber som kunstner at opdage spændende muligheder og erfaringer overalt.”
Tre vægophængte værker 40cm x 40cm. Print/tekst er udstrakt og forvredet.

Cathy Terepocki (CA) www.cathyterepocki.com
www.hornofplentynews.blogspot.co.uk
Cathy Terepocki er en keramisk kunstner bosat i Saskatoon, Canada og uddannet på Alberta College of Art and Design 2004.
“ Jeg har altid været interesseret i at samle anakronistiske objekter. Disse objekter, hvad enten det er tøj, møbler eller patchwork quilt, virker som katalysatorer for et væld af forestillede historier. De er spor efter det samfund de kom fra, og samtidig åbner de op for indsigt i nutidig kultur.
Opsøgning af billeder er nøglen til mine arbejder. Ephemera, tekstbøger, og andre didaktiske kilder er først og fremmest, hvor jeg finder motiver...
Det, der interesserer mig, er hvordan tilføjelsen af farvelag, tekstur, mønstre og collage-tryk kan forandre den oprindelige mening, højne den idiosynkratiske natur så vel som skabe fortællende fragmenter. Ved at placere disse motiver på funktionelle objekter tager det et skridt videre. Det giver beskueren mulighed for at forholde sig til værket på et andet niveau, når det bliver en del af hverdagsbrugen.
Formerne, jeg bruger, er som regel drejede. Overfladen er udviklet ved at opbygge lagvis af tryk, inklusiv mono-trykteknikker når leret er vådt, underglasur eller laser-dekaler efter objekterne er glaseret og anderledes anvendte kommercielle dekaler til at afslutte værket og tilføre et lag mere af kompleksitet, skønhed og nostalgi.”
Et sæt kopper

Evelina Wojtowicz www.evelinawojtowicz.com
Evelina Wojtowicz er en ung kunstner bosiddende i Nordirland. Hun studerede Geology and Fine Art i Wroclaw, Polen, og fortsatte sine studier i Nordirland med BA Hons Course of Fine & Applied Arts, 2009-12, Diploma in Industrial Studies, University of Ulster, Belfast, 2010-11 og BA Art & Design - Ceramics, Galway-Mayo Institute of Technology, Irland, 2007-09.
“I min kunstpraksis arbejder jeg med aspekter af følelse af rum mellem motiv, form, deres lag og mening. Ved at eksperimentere med rum, lag af allegorier og deres komposition, drages mit arbejde mod grænsen mellem tid og rum via narrativer, form og udtryk.
At have levet, arbejdet og studeret på forskellige steder som i Polen, Sverige, Irland og England er hvor min største inspiration kommet fra, hvordan vi opbygger individuel og kollektiv identitetsrum mellem det nuværende øjeblik og mindelser.
En stor del af min egen kunstpraksis er baseret på brug af printteknik i det keramiske fagområde. Gennem tiden har jeg udviklet en teknik til at påføre motiverne ved at trykke imellem meget tynde lag af porcelæn, der giver mig en effekt med spøgelsesagtige motiver set igennem porcelænet og indeni formen. Dette udfolder fortællingen gennem et særligt lys. Vi befinder os på rejsen fra nutiden ind i fortiden og fremtiden, og det er det uberegnelige 'nu', jeg har ønsket at fange i mine arbejder, - så vi kan finde os selv mellem lagene af vores egen eksistens med en gennemskinnelig forståelse af livet.”
”Skåle - Projektet BEING BETWEEN handler om at befinde sig mellem lagene af sin egen eksistens, en gennemsigtig forståelse af livet. Porcelæn med trykte tegninger og 'arkivmotiver' fortæller historien mellem fortid, nutid og fremtid. Pigens karakter, hvis skygge er overalt, bliver et gennemsigtigt vidne, i og ud fra alt..”