Sommerudstilling 2009

Sommer i Nyboder
Galleriet udstiller unikke danske værker i juni - august 2009


Udstillere
Ane-Katrine von Bülow
mere info
'Jeg arbejder med serigrafi på 3D form, hvor grafiske tryk overføres til enkle keramiske former. De seriegrafiske tryk bliver brugt som teknik i et kunstnerisk udtryk, hvor de grafiske mønstre omslutter formen.' Foto: Ole Akhøj

Anne Fløche
mere info
Anne Fløche arbejder med keramiske billeder og former, der reflekterer over historie og nutid. De støvede farver i okker, gråt, italiensk rødt og sartblå med sort og hvidt kan være fra den gamle verdenskrønike, men også beskrivelser af landskab, sanselige billeder på livet her og nu.

Barbro Åberg www.barbroaberg.dk

'Mine unika opstår i en intuitiv arbejdsproces, der er vokset frem gennem årene. Jeg tillader mig at reflektere, ændre, følge impulser og give plads til en dialog med det enkelte værk. Oftest er mine værker monokrome med en overflade bestående af Terra Sigillata (finkornet ler, der dækker formen som et ”skind”), glasurer eller indfarvet ler. Jeg påfører forskellige oxyder, stains eller jordfarver, hvorpå værkerne bliver brændt op til flere gange.' Foto: Lars Henrik Mardahl

Better Lübbert www.better-lubbert.com
På udstillingen vises en stor krukke, The Upcommings. Historien omkring krukken er helt enkelt, at jeg har lyst til at udtrykke gode tanker omkring fremtiden - vi har nogle der følger efter os. I al respekt. Vi må tænke frem og gøre de rigtig valg.

Hans Vangsø mere info Foto: Ole Akhøj
For Vangsø handler hans keramiske værker om at vise en særlig urkraft og tilfældets indvirkning på materialet. Han er fascineret af brændingsprocessen, der tilfører krukken særlig karakter og stoflig rigdom.

Helle Hove www.hellehove.dk Foto: Ole Akhøj
'Tanker på vandring. Helle Hove bidrager med to vandrende hjerner i porcelæn. De kan ses som et billede på, hvordan forestillinger og associationer flyder rundt i sindet som undervandsvæsener. Samtidig udspringer de af en forundring over alle de mønstre, der opstår helt af sig selv i alt levende.'

Iben Kielberg mere info glasnettet.dk Foto: Ole Akhøj
Iben elsker farver og mønstre. Hun mestrer det at forene det varme levende glas og sandblæste dekorationer i overfladen. Motiverne stammer oftest fra naturen og er alt fra biller til sommerfugle.

Jac Hansen
To Figuriner:
'Hjerte Tyv' og 'Gud spiller ikke med terninger, men hans søster gør'.

Jeanette Hiiri
Arbejdet med keramik handler om at gøre materialet synligt. At prøve at give udtryk for de muligheder og den æstetik der ligger i materialet. Jeg arbejder med kontraster mellem form og flade og mellem det ydre og indre.

Karen Bennicke www.karenbennicke.dk
I mine skulpturer forsøger jeg at ophæve distancen mellem den logisk konkrete formverden, som vi kender fra det daglige liv, og det ulogiske, ukendte og absurde. De to arbejder er led i en større formundersøgelse, som jeg har arbejdet med gennem en stor del af vinteren. Alle er med samme mål 15x15x15 cm i uglaseret grå-hvidt stentøjsler - således at de fremstår så formelt og underspillet i deres materiale som muligt.

Karen Harsbo mere info
'Keramiske arbejder der forsætter de eksperimenterende undersøgelser af hvad der kan ske når basale keramiske materialer blandes på nye måder. Som gips med glasur, eller porcelæn med gips. Til udstillingen vil jeg træde et skridt ud af det alkymistiske forsøgslaboratorium og se på mit materiale med henblik på komposition og præsentation.'


Karin Michelsen www.karinmichelsen.dk

Lis Ehrenreich White Albarello Lis Ehrenreich's værker er mættede afarkæologisk genlyd fra tidlig persisk keramik. Omkring 9. århundrede BC i nærheden af Ziwiye, en by i Aberbaijan region i det nordvestlige Iran højland, blev der lavet en række særligt smukke kopper, fade og, måske smukkest af dem alle, kantede krukker med geometriske mønstre. Blyglasurerne, tykke glasurlag og huller giver en stor dybde og tilslører de underliggende mønstre. De persiske værkers skulpturelle natur og eroderede karakter er tæt forbundne med Ehrenreich’s keramik.
(Frit oversat fra: Ash Glazes second edition. Phil Rogers. A&C Black. London)

Mette Marie Ørsted mere info
De sidste år har jeg været optaget af produkter og redskaber fra småindustri og håndværk i det 20. årh. Disse genstande har i dag ofte objektkarakter, da deres funktion er gået tabt. Dermed skabes der et frit, mentalt rum, hvor jeg kan afprøve brugsgenstanden som funktion, fortælling eller fri form. Kanderne vises i flok, hvor de fortæller noget hver for sig og sammen. Nogle titler er tænkt som humoristiske billeder, f. eks en titel som Råbekande: Den vil så meget og kan så lidt. Foto: Ole Akhøj.

Morten Løbner Espersen www.espersen.nu
Jeg udformer beholdere med respekt for den keramiske arketype, cylinderen, der repræsenterer stabilitet og beslutsomhed. Mit mål er at skabe skønhed, at udfordre æstetiske konventioner ved anvendelse af overflader, der kun opnås ved keramisk brænding. Teksturens kompleksitet sammenstilles med formens renhed. Hver krukke handler om de uendelige muligheder hvert menneske repræsenterer.

Ninna Gøtzsche www.ninnag.com
Ninna Gøtzsche har udført nye vaser med sort og transperant glasur samt indlagt dekoration med hendes initialer. De er brændt på hovedet, så glasuren får lov at løbe. Desuden har hun udviklet et ’kaffekit’, der kan afløse pulverkaffen uden ekstra besvær!


Sandra Davolio mere info
Med udgangspunkt i krukken og vasen arbejder keramiker Sandra Davolio næsten futuristisk med det klassiske oplæg.



Sten Lykke Madsen mere info
Eventyrlige fabelfigurer med humor, poesi og historie.
Fantasifulde, fantastiske, forførende, fabelagtige og fortællende. Sten Lykke Madsen fortæller historier, som øste han af en uudtømmelig kilde af snurrige, humoristiske og syrede syner.
Alt kan ske i hans fabulerende univers, hvor intet er, hvad det ser ud til at være.


Ann Linnemann mere info Engelsk
Nye arbejder med inspiration i det australske landskab.
Drejet i porcelæn, videreformet til skulpturelle vaser.
Kobber-askeglasur og keramisk farvekridt.