Ting til Fælles - udstilling juni-juli 2010





Ting til Fælles – fra Australien til Danmark
Prue Venables & Kirsten Coelho AU, Ann Linnemann DK
Udstilling 3 juni – 24 juli 2010

To australske keramiske kunstnere Kirsten Coelho og Prue Venables udstiller sammen med danske Ann Linnemann. Alle tre arbejder ud fra hånddrejede unikke porcelænsbrugsting, der rummer en form for 'historie'. De mødtes i England og Australien, hvor de opdagede flere sammenhænge i formsprog, ide, materiale og arbejdsmetode. De har udstillet sammen i Australien og viser nu deres værker på denne fælles udstilling i Danmark.

Kirsten Coelho finder skønheden i forfald, som for eksempel i rustent jern. I evig balance og ro, selvsikre i det rum tingene skaber, bærer Coelho's arbejder 'stigma'-tegn på dødelighed og intens foranderlighed. Nogle værker viser opale, mathvide glaserede former gennembrudte eller omkransede af vibrerende tynde linier af jern-oxid. Andre har kølige celadon-glasurer på kanter eller flader, hvor overgangen til den jernrige tenmoku-glasur sammensmeltes i en delikat horisontal linje, der antyder et landskab eller en tågesløret skyline. http://kirstencoelho.srivilasa.com/

Prue Venables gør valget af porcelæn helt naturligt for alle der kigger efter styrke og klokkeklar renhed. Hendes arbejder er overbevist brugbare med velovervejede, underliggende ekkoer af den målbevidste sprødhed og funktionalitet, der ses i laboratorieudstyr. Venable bærer sin mesterlige teknik med lethed. Hendes spændstige værker er helt forklarede og med naturlig fornuft reflekterer de skinnende lys og farvetoner. Ved delikat at referere til materialer som metal, sten og glas, opnår hun at 'husgerådet' på uventet måde får elementer af paradoks, der udfordrer forestillingsevnen. Prue Venables: Mossgreen gallery - artists & Beaver galleries

Ann Linnemann fascineres af 'billedets' dekorative og historie-fortællende samspil med brugsfunktion. Værkerne viser 'danske landskabsmotiver' udført i alkaliske askeglasurer og farvekridt. Hun søger i et eget sprog og nye materialer at udtrykke forholdet mellem billede og dekoration i sanselige og poetiske 'akvarelagtige' penselstrøg der stemningsfyldt og enkelt beskriver landskab, naturens omskiftelighed, horisontens linier eller abstrakte drømmebilleder, stemninger og scener af et landskab, en kultur. De personlige ting sammenkæder 'visioner og minder' med dagligdagens oplevelser og ritualer. Ann Linnemann