Viser opslag med etiketten ... Jane Reumert. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten ... Jane Reumert. Vis alle opslag

NATURENS FINESSER september-oktober 2014

KLIK foto = STORT format + diashow ... Fotos af udstillede værker kommer senere..

NATURENS FINESSER
Jonathan Keep, Jane Reumert, Heidi Hentze, Lis Biggas, Inge-Lise Koefoed
Udstilling d. 18 september - 25 oktober 2014

Om natur i keramisk samtidskunst fra skåle til 3D-print i porcelæn.
3D-printteknologi og keramisk ekspertise mødes i international udstilling om naturens finesser.
Jonathan Keep fra UK viser sammen med Jane Reumert, Heidi Hentze, Lis Biggas og Inge-Lise Koefoed fra DK, at naturinspiration er et alle-tiders aktuelt tema, der rummer uendeligt mange forskellige indtryk og vinkler.

Jane Reumert forfiner det sarte botaniske i skrøbelige porcelænsskaller, Lis Biggas tager aftryk af naturens fænomener, Heidi Hentze kombinerer papiragtig geometri med organisk vækst og forfald, og Inge-Lise Koefoed blander medierne i sine nye oliemalede stentøjskulpturer, mens Jonathan Keep afkoder naturen for at 3D-printe unikke objekter i porcelæn.
De keramiske værker afspejler kunstnerisk nærvær, ekspertise og fascination af naturens finesser.

Jonathan Keep UK - www.keep-art.co.uk
Jonathan Keep udstiller 3D computerprint, printet direkte med porcelænsler.
Idémæssigt og kunstnerisk arbejder han med transformation ud fra digitale koder af alt fra lyd til afkodning af naturobjekter.

Det er forunderlige poetiske objekter skabt af ualmindelige sammenhænge og fænomener i en sofistikeret kombination af ny teknologisk og keramisk viden. www.youtube.com/user/jkpottery
Digital information overføres til en værkstedsbaseret 3D-printer (DIY), som han har ombygget til at udskrive direkte med flydende ler.
Lag på lag udskrives værkerne i en slags mekanisk spiralopbygning (coil-building). Efter 3D-udskrivning brændes værkerne med delikate transparente glasurer i en keramikovn.
Ud fra elementære kræfter på jorden, som fx. ild og vand, har keramikken traditionelt set altid hentet inspiration i naturen. Ved at bruge computerkode til at skabe disse værker ønsker Keep at føje yderligere et lag til de elementære natural-matematiske mønstre og strukturer, der ligger til grund for al form.
ARTIST TALK - Jonathan Keep om 3D-print.. LØRDAG d. 20 SEPTEMBER kl. 15-17.00
Mere information og tidligere udstilling i Galleriet: KLIK

Jane Reumert DK
Jane Reumert maler elegant på tynde skaller og porcelænsskåle i lette strøg, mindelser om dansk strand og fuglefjer eller lader aske fra brændingen aflejre sig naturligt på overfladens strukturer.
Hun er kendt og beundret af keramikelskere for sine eminente personlige værker.

De keramiske skåle, uendeligt sprøde og nænsomme, næsten sfæriske, er oftest inspireret af mønstre og farvespil fra dansk natur, men bearbejdet til en abstraktion, hvor lethed transformeres til beskueren, så værkerne i deres skrøbelige eksistens bliver brugbare signaler om naturen i mennesket.
Jane Reumert har i sin karriere bevæget sig fra modellerede krukker i stentøj med stramme dekorationer til delikate serier af brugsting og ubegribeligt tynde skåle i avancerede porcelænstyper og teknik opstået ud fra utallige materialeforsøg og eksperimenter med keramisk brænding.
Jane Reumert er uddannet på Kunsthåndværkerskolen linien for keramik 1960-1964, og har herefter eget værksted og butik i København, 'Strandstræde Keramik' med kollegerne Beate Andersen og Gunhild Aaberg. Medlem af udstillingsgruppen 'Keramiske Veje' og International Academie de la Ceramique, IAC. - Repræsenteret på flere museer fra Metropolitan Museum of Art, New York, Kunstindustrimuseet i Oslo og Helsinki, Nationalmuseet i Stockholm til Kunstmuseet Trapholt og DesignMuseum Danmark og har udstillet i New York, Paris, Bruxelles mv.

Heidi Hentze DK
Heidi Hentze arbejder med porcelæn og glasur i poetisk foldede geometriske værker, som var de i papirklip og origami, og hun åbenbarer nye rum for eventyrlige stemninger.
Hun startede med ved materialeforsøg at opfinde og udfordre teknikk og materiale. At kæmpe med og mod tyngdekraften. At lave tingene så tynde som muligt, - og så lidt tyndere end det.

Det handlede også om at iagttage, at se og vende 'fejl' til fordele... fx. Ved indfarvet krakelering, 'Bladet', der faldt af, porcelænets fragilitet i gennemført og præcist opbyggede geometriske former, der folder sig sammen i brændingens varme... -
Det er en stadig teknisk, kunstnerisk og personlig udvikling - om materialer, farver, brændingens temperatur til form, idé og personlig relevans. Det sanselige i geometriske former, kasser og systemer refererer til rum, rummelighed, efterladte rum, en 'fraværende tilstedeværelse'. At passe ind. At tilpasse sig. At få plads. At udfordre materialet og opfinde sin egen verden.
Heidi Hentze er uddannet på Glas-og Keramikskolen (nu: Akademiets Designskole) på Bornholm i 2002-06 og har været 'Artist-in-residence' på Svanekegården, Bornholm og i Ecuador. Har nu værksted på Bornholm. Siden hun i 2011 modtog Kunsthåndværkerprisens bronzemedalje og rejselegat, samt legat fra Annie og Otto Johs. Detlefs´ almennyttige Fond, har hun modtaget flere legater og har udstillet på 'Bornholms Censurerede Forårsudstilling', Biennalen for Kunsthåndværk, International Biannual Korea. Hun har udstillet på Færøerne, Grønbechsgård, Hasle og Danmarks Keramikmuseum - Grimmerhus, Bornholms Kunstmuseum, Rundetaarn, Form&Design Center, Malmø, Gallery Turf og Collect, London, samt 'SOFA' Chicago... Hun er medlem af ACAB (Arts & Crafts Association Bornholm).

Lis Biggas DK
Naturens mange materialer kan udnyttes på en meget direkte, men ikke mindre avanceret måde - og til praktisk brug. Værkerne er funktionelle, intenst idébaserede samtidsværker skabt af en dedikeret kunsthåndværker. En serie fade, asietter og skåle har aftryk af pighvarrens vortede skind, der presses ind i det våde ler, og overfladens rå glasur består af ler fra den lokale strand. I andre værker bliver krabbeskjold, kløer, fiskeben og tang placeret på det lavtbrændte ler, hvorpå begitning (opblødt ler) sprøjtes over og afgiver et negativ. Brug af flere lag farve skaber en dybde som ved akvarelmaling.

De forskellige naturformer og materialer er ikke altid åbenbart synlige, men afsløres for den opmærksomme iagttager, og er som hemmelige aftryk, kodet med livsidealer og materialeviden, hvor overfladens teksturer indgår i et nøje samspil mellem blanke gennemsigtige glasurer og en rå-brun 'lavamasse' skabt af det danske blåler, der smelter ved høj varme.
Lis Biggas er uddannet på Skolen For Brugskunst, keramisk (Nu: Kunstakademiets Designskole) 1985. Udvalgte udstillinger: 'Hver ting har to sider' Sjællandsgruppen, Allerød 2013 - Biennalen for Kunsthåndværk og Design 2013 - 'Verden på et fad' SAK, Svendborg 2012 - På Tværs/Across Carlsberg Ny Tap 2010, Danske Keramiktriennale Trapholt 1994; - Legat efter Gertrud og Myre Vasegårds Bo 2009, Statens Kunstfond 2009, Internationalt Keramisk Center i Kecskemét, Ungarn 2003, Fredericia Kommunes Kunstlegat 1996 , Herman A. Kähler 1. præmie tepottekonkurrence 1993.. dsmykninger: Epilepsihospitalet i Dianalund 2002, Fredericias nye vandrehjem 1996, Soppesøen, Fælledparken København 1988, Almennyttigt boligbyggeri i Ragnhildsgade 1987...

Inge-Lise Koefoed DK
”Alting hænger sammen, livet er en cyklus, en balance mellem det store og det små, det lokale og det globale. Alle levende væseners samspil i et overvældende men sårbart økosystem. Insekternes verden er min store inspirationskilde – disse krible/krable væseners eventyrlige udviklingsmetamorfose i form og farve. 'Empty House' er det forladte puppehylster, som har udklækket en sommerfugl, en bille eller et andet insekt. Og det tomme hus har fået lidt af den udklækkedes farve.”

Inge-Lise Koefoed er uddannet på Kunsthåndværkerskolen fra 1956-60 og blev tilknyttet Den Kongelige Porcelæns Fabrik, hvor de store udsmykningsopgaver i hvidt porcelæn førte videre til at arbejde i den hvide marmor. Herefter blev det stenen, metallet og arbejder på papiret, der blev de materialer hun har arbejdet mest med til udstillinger i Danmark og udlandet. Indimellem mange opgaver har hun arbejdet i ler, som i stentøjskulpturerne 'Empty House'.

Tak til Dalhoff Larsens Fond og Danish Crafts for økonomisk støtte i 2014.
Tak til Statens Kunstfonds Projektpulje for økonomisk støtte til transport og rejse for udenlandske udstillere i 2014.


FRAGILE - Udstilling juni 2012


Klik på billede
= stort format
og diashow

FRAGILE Bodil Manz, Jane Reumert, Malene Müllertz og Heidi Hentze
Udstilling d. 1 – 30 juni 2012

Skrøbelige krukker med personlig styrke og poesi.
Udstillingen viser helt nye værker af Bodil Manz, Jane Reumert, Malene Müllertz og Heidi Hentze. De fire danske keramikere, der mestrer at skabe skrøbelige krukker med personlig styrke, identitet og poesi, præsenterer resultatet af nye ideer og usædvanlige sider af deres virke.


Skrøbelighed og gennemsigtighed er fælles kendetegn for værkerne.
Udstillerne kommer alle fra en kunsthåndværkerbaggrund og har bevaret forholdet til keramisk stoflighed og referencen til 'krukken', beholderen; men på hver deres måde har de udviklet brugsfunktionen ind i et individuelt skulpturelt og personligt univers.
Værkerne virker stærkt i kraft af hver deres karakterudtryk, tæt knyttet til skaberne, deres passion, nysgerrige opfindsomhed, arbejdsmetoder og materialeforfinelse.
Bodil Manz arbejder med transparente cylindriske og geometriske former, der med fine farverige grafiske linier og felter transformerer fladedekorationen til et tredimensionalt værk. Jane Reumert maler elegant på tynde porcelænsskåle i lette strøg med mindelser om dansk strand og fuglefjer eller lader aske fra brændingen aflejre sig naturligt på overfladens strukturer. Malene Müllertz skærer finurlige netkonstruktioner ud i stentøj for at lade formerne forenes med stoflige glasurnuancer, enkelt tegnede dekorationer og smelte sammen til en helhed.
Heidi Hentze eksperimenterer med porcelænsler og glasur i poetisk foldede beholdere, der åbenbarer nye rum for personlige og eventyrlige stemninger som i papirklip og origami.

Bodil Manz, Jane Reumert, Malene Müllertz er velkendte og beundrede af alle keramikelskere i Danmark for deres eminente personlige værker. De får her følgeskab af Heidi Hentze, en ung lovende keramiker, der debuterede som modtager af Kunsthåndværkerprisen på Kunstindustrimuseet i 2011.

Bodil Manz
På udstillingen præsenteres en ny serie kopper med grafiske motiver, der på magisk vis gennemskinner porcelænet.
Bodil Manz er kendt for sine subtile, abstrakte dekorationer på papirtynde, enkle former. De pergamenttynde og transparente cylindere af porcelæn står som et højdepunkt; men gennem hele karrieren har hun eksperimenteret og søgt nye udfordringer i udtryk og teknik, arbejdet med hele spektret fra de tidlige ungdomsårs ekspressionistiske værker, værksteds- og fabriksproduktion af brugsting og keramiske udsmykninger til tavler i gips og sandstøbt porcelæn. De seneste års cylindere med geometrisk, abstrakt grafik, ’Transparent Zen’ er støbte af hvidt, gennemskinneligt og sprødt porcelæn. De er mangfoldige i størrelse og karakter, nogle glatte andre med relief og påført dekoration fra transfer, der ved brændingen smelter ind i porcelænets overflade. I kraft af materialets transparens bliver den ydre og indre dekoration til én komposition, et billede.
Bodil Manz er keramikkunstens grafiker par excellence, hvad enten hun tegner med en spinkel, sart streg eller anvender mættede farvede felter, der kan antage en uendelig variation og rigdom. Hendes mesterskab ligger i transformationen af denne geometrisk-abstrakte formverden fra en fladedekoration til et tredimensionalt værk. I de seneste år har hendes stadige afsøgning af materialets muligheder blandt andet ført til genanvendelse af tidligere formelementer, der kombineres og samles til nye skulpturelle værker.
Bodil Manz fik afgang fra Kunsthåndværkerskolen i 1965 og mødte på Gustavsberg porcelænsfabrik den tyskfødte Richard Manz. Fra 1967 til Richards død i 1999 havde de fælles værksted og samarbejdede om store udsmykningsopgaver, fx til Farum Svømmehal (1978-79) og Nationalmuseet i Bahrein (1987-88), samt om brugskunst i porcelæn og stentøj.
Bodil Manz tilhører den internationale elite af keramikere, der er repræsenteret i vigtige museer og privatsamlinger verden over. Blandt mange priser modtog Bodil Manz i 2001 Thorvald Bindesbøll Medaljen, i 2010 Nationalbankens Jubilæumsfonds hæderspris, og i 2007 Grand Prize, The 4th World Ceramic Biennale 2007, Korean International Competition, Korea. Hun er medlem af udstillingsgruppen 'Keramiske Veje' og International Academie de la Ceramique, IAC.

Citater fra bogen ’Keramikeren Bodil Manz’ fotos af tidligere værker - Bodil Manz


Jane Reumert
”Til denne udstilling har jeg arbejdet videre med det frit foldede flamme-tema i en lille ny serie ultratynde, krøllede, foldede, flossede skålobjekter inspireret af en tørret valmue. På sine steder er materialet så tyndt, at der er opstået huller. Objekterne har ingen fod, men ligger og åbner sig i forskellige retninger. De er, som de fleste af mine arbejder, udført i porcelæn og brændt omvendt hængende i brændefyret sodaovn ved ca. 1300 C. Frøet eller kapslen får sit eget liv, hvorpå asken fra brændingen lægger sig i folder og fordybninger, smelter, drypper og er med til at tilføre formerne en ekstra uforudsigelig dimension.
Udover denne serie udstiller jeg - i samme materiale og brændingsmetode - et par udsøgte eksemplarer i flamme-temaet samt et par vidtforskellige hav-botanisk inspirerede arbejder.” ((Foto: Ole Akhøj -Udstilling: A.Linnemann)
De keramiske arbejder, uendeligt sprøde og nænsomme, næsten sfæriske, er ofte inspireret af det mønster og farvespil vi kender fra fuglenes æg, men bearbejdet til en abstraktionsform, hvor lethed transformeres til beskueren, så de i deres skrøbelige ubrugelighed bliver brugbare signaler, næsten som milepæle om menneskelig adfærd. Og selvom spændet er stort til den anden side af hendes værker, de store skulpturelle skåle i glasfiberarmeret polyester, er det grundlæggende de samme fornemmelser der fremkaldes. Jane Reumert har i sin karriere bevæget sig fra modellerede krukker i stentøj med stramme dekorationer og delikate serier af brugsting til ubegribeligt tynde skåle i nye porcelænstyper og teknikker opstået ud fra utallige materiale og brændingseksperimenter.
Jane Reumert er uddannet på Kunsthåndværkerskolen linien for keramik 1960-1964, og har herefter eget værksted og butik i København, 'Strandstræde Keramik' med kollegerne Beate Andersen og Gunhild Aaberg. Medlem af udstillingsgruppen 'Keramiske Veje' og International Academie de la Ceramique, IAC. - Repræsenteret på flere museer fra Metropolitan Museum of Art, New York, Kunstindustrimuseet i Oslo og Helsinki, Nationalmuseet i Stockholm til Kunstmuseet Trapholt og DesignMuseum Danmark og har udstillet i New York, Paris, Bruxelles mv.
Jane Reumert

Malene Müllertz
”Jeg har villet forvandle det ellers så jordnære og stationære ler til noget let og bevægeligt – med lyd i. Den keramiske cylinder-krukkeform er udført som net, påsat løse fragmenter. De løse og bevægelige dele giver en levende og munter fornemmelse, når man tager nettet i hånden – foruden at den giver en klingende lyd fra sig, som tusinde klokker, når den bevæges. Marguerit blomsten har været mit udgangspunkt i min Lyd-Kurv, og de løse pinde, der vipper frem og tilbage, er blomstens støvdragere. Visuelt og fysisk foranderligt som naturen. Vippepindene er modelleret separat og monteret med små kugler af ler, nøje afstemt med hensyn til bevægeligheden.

En anden keramisk krukkeform, udført som et gennembrudt net – er isat hundredvis af løse fragmenter. Intarsia-tapper er fremstillet af indfarvede konstruerede ler-stave, sammensat og lagret, for derefter at udskæres vertikalt. De mange løse tapper er monteret over mange dage og dækker næsten både inderside og yderside af min beholder. Når den bevæges lyder en monoton raslen af tusinde bjælder.”
Værkerne er udført på drejeskive, isat bund af plade, optegnet ornament, udskåret og børstet før de nye elementer er tilføjet. Partielt glaseret med en mat klar stentøjsglasur. Brændt i el-ovn til 1270 C.
Malene Müllertz er uddannet på Kunsthåndværkerskolen 1965-70, ansat som kunstner på Bing & Grøndahls Porcelainsfabrik 1970-73, Kunstakademiets Arkitektskole, afd. for industriel design 1973-75, ansat som kunstner på Den Kongelige Porcelainsfabrik 1977 og 82, og har eget værksted siden 1975. Hun er medlem af Kunstnersamfundet og 'Keramiske Veje'.
CV - www.malenemüllertz.dk


Heidi Hentze
”Det startede som materialeforsøg, at opfinde og udfordre teknikker og materialer. At kæmpe med og mod tyngdekraften. At lave tingene så tynde som muligt, - og så lidt tyndere end det.
Om at se og vende fejl til fordele... fx. krakeleringer i leret, som indfarves med oxyd, og 'Bladet', der faldt af... - Og så er det 'bare' en teknisk udvikling, der udvikler sig meget hele tiden. Fra brændingens temperaturer og glasurer til form og skillevægge. - Græd ikke over brændt ler!...
Om det sanselige ud fra kasser og systemer. At passe ind. At få plads. At tilpasse sig. Det handler om rum. Det efterladte rum. En fraværende tilstedeværelse. At forsvinde, så kun skallen står tilbage som den rungende larm af stilhed. - En stemning af skrøbelig eksistens.
I øjeblikket bygger jeg nye værker på livet løs. Som gjaldt det mit liv. - Og det gør det jo sådan set også ; )...
Jeg har mange ting i tankerne, - slangeham, hud, krakelering og sommerfuglesamling, men kigger også i Google-map på New Yorks gader ovenfra, sammenligner med en tur over Tokyo, - imens jeg lytter til musik eller lydbøger, hvor lydene, handlingen, alle synsindtrykkene og sanserne kommer til at afspejles i tingene.
Jeg bygger i tynde lerplader et lille udsnit af New York. Måske er det kun mig, der kan se, at det er 'højhuse' og NY-gader? Måske er det bare 'følelsen af forladthed'? Måske bliver det New York, måske Bahrain, måske 'Ground Zero'...? Det ved jeg først efter brændingen; - og 'før brændingen' er egentlig slet ikke tidspunktet at spøge på; ) - Og det ser svært ud at lave, - fordi det er det!”.
(Foto: Kasper Kristensen)
Heidi Hentze er uddannet på Glas og Keramikskolen på Bornholm i 2002-2006 og har herefter arbejdet som 'Artist-in-residence' på Svanekegården, Bornholm og i Ecuador. Hun har haft værksted på Vesterbro i København og har nu værksted på Bornholm.
Siden hun i 2011 modtog Kunsthåndværkerprisens bronzemedalje og rejselegat, samt legat fra Annie og Otto Johs. Detlefs´ almennyttige Fond, har hun udstillet på 'Bornholms Censurerede Forårsudstilling' på Bornholm i 2012. Hun har udstillet på Færøerne, Grønbechsgård i Hasle, Gallery Turf i London og Danmarks Keramikmuseum Grimmerhus, Form/Design Center, Malmø og Bornholms Kunstmuseum. Hun er medlem af ACAB (Arts & Crafts Association Bornholm).