MESTERLIGT april-juni 2020


MESTERLIGT
Bente Hansen, Bodil Manz, Kim Holm, Malene Müllertz og Peder Rasmussen
UDSTILLING d. 30 april - 12 juni 2020



Krukken er i fin form – Fem danske keramiske mestre udstiller nye værker.

Krukken har en nærmest magisk tiltrækningskraft for sin essentielle form og unikke potentiale i farve, dekoration og stoflighed.
Forunderligt, at så enkel en ting kan varieres og forandres i det uendelige og bevare sin kraft, traditionsrigdom og symbolværdi uden at forvirres af tidens skiftende mode og designproduktion.
En helt personlig historie, materiale og detaljeinteresse ligger ofte til grund for hver krukkes udtryk.

Tak til Statens Kunstfonds Projektpulje for støtte til Galleriets formidling i 2020.

BIOGRAFIER og TEKSTER


BENTE HANSEN
De ovale krukker er modellerede, drejede og videreformede. Krukkerne er glaseret i forskellige farver, – og i en balance mellem form og flader forvandlet i en stadig kunstnerisk søgende proces.
Ved lag på lag applikation af farvede transfers, guld og sølv nuanceres de keramiske farver og forandres i brændingen, sammensmeltes, blandes og skjuler eller delvis dækker de underliggende lag.
Motiverne er opstået i en eftertænksomt reflekterende arbejdsproces og kan i det geometriske formsprog relatere til både Bauhaus, Avantgardens kunst, arkitektur, collage og japansk tekstil.

BENTE HANSEN (f. 1943 ) er uddannet på Kunsthåndværkerskolen i 1964, eget værksted fra 1966, tilknyttet Bing & Grøndahl 1964-70, Royal Copenhagen 1976-80, Danmarks Designskole 1992-97. UDSTILLINGER Galleri Nørby, Sophienholm, Gudhjem Museum. Galerie de L'Ancienne Poste, Toucy. SAMLINGER Ny Carlsbergfondet, Statens Kunstfond, Stockholm Nationalmuseum, Röhsska Kunstslöjdmuseum, Museum für Kunst und Gewerbe, Museum Boymans-van Beuningen, Hetjens Museum, Victoria & Albert Museum. PRISER Statens Kunstfond, Kunsthåndværkerprisen, Estonian State Culture Prize, Thorvald Bindesbøll Medalje, Inga & Ejvind Kold Christensens Fond, Spezial-Preis Saltzbrand, Bayerrischer Staatspreis guldmedalje. Medlem af Corner, Keramiske Veje, IAC International Academy of Ceramics. www.bentehansen.dk


BODIL MANZ
BODIL MANZ er kendt for sine subtile, abstrakte dekorationer på papirtynde, enkle former. En indgående undersøgelse af transparente cylindriske og geometriske former, der med fine farverige grafiske linier og felter transformerer fladedekoration til tredimensionalt værk. Hun mestrer transformationen af en geometrisk-abstrakt tankeverden og udfordrer konstant sig selv og beskueren af værket.
Bodil Manz hører til i den internationale elite af keramiske kunstnere, der er repræsenteret i vigtige museer og privatsamlinger verden over. Hendes virke er karakteriseret ved en stadig søgen og eksperimenterende aktivitet, der blandt meget andet har resulteret i væginstallationer, sandstøbte porcelænsværker og arkitektoniske skulpturer.

BODIL MANZ (f. 1943) er uddannet på Kunsthåndværkerskolen i 1965, Har rejst og udstillet overalt i verden fra Escula de Disefio y Artesanians, Mexico 1966 og University of California, Berkeley 1967 til Bahrein, Kina, Japan og Korea. Værksted m. Richard Manz (1933-99) siden Gustavsberg Porcelænsfabrik i 1967 med samarbejder om udsmykningsprojekter bl.a. Nationalmuseet i Bahrein 1987-88 og produktion af brugsting. Thorvald Bindesbøll Medaljen 2001, Nationalbankens Jubilæumsfonds hæderspris 2010, Grand Prize, 4th.World Ceramic Biennale 2007, Korea. Hun er kendt fra talrige udstillinger i Danmark og udlandet. Medlem af udstillingsgruppen Keramiske Veje og International Academie de la Ceramique IAC.


KIM HOLM
Kim Holms kunstneriske styrke er en altid flot fornyende 'genopfindelse' af cylinderen, - som et selvstændigt værk hvert gang han skærer i overfladen, finder en dekorativ reference eller glaserer i flere lag. Han er vedholdende og undersøgende, uden kompromisser og lette løsninger. Hver eneste form og overflade er blevet til i en stadig dialog mellem skaber og materiale. Cylinderen, den runde eller afrundede krukke, er en klassiker, der vækker både genkendelse og overraskelse. Med enkle indgreb varieres, så ikke to krukker er ens. Hertil kommer glasuren, der i nogle krukker føjer sig tæt op ad formen, i andre løber, drypper eller krakelerer, for til sidst at indgå i en smuk symbiose.

KIM HOLM (f.1952) er uddannet på Århus Kunstakademi 1968-72. UDSTILLINGER Ann Linnemann Galleri 2013. Designmuseum Danmark. Keramikmuseet CLAY. Galleri Norby. Oxford Ceramics Gallery, Collect, Saatchi Gallery UK, Kamakura Pottery Museum, Omotesando, Shiinokigeihinkan Gallery, Japan. Lasaretsgalleri. Galleri Kaolin, Stockholm. Ole Haslunds Legat; Statens Kunstfond; Kunsthandvarkerprisen, Bronze & Solv; Århus Kommunes Kunstnerstipendie; C.L. Davids Fond; Danmarks Nationalbanks Jubilæumsfond. SAMLINGER Designmuseum Danmark, Kunstmuseet Trapholt, Ny Carlsbergfondet, Thiemann Sammlung, William Hull Collection, Rackstad Museet, Varmland Museum, Koster & Quist, Holland. Annie og Otto Detlefs' samling, Medlem af BKF. www.kimholm.net


MALENE MÜLLERTZ
Müllertz' værker rummer en detaljerigdom og finesse, der kun findes hos de bedste keramikere, hvor håndværk, materiale og teknik går op i en højere enhed. Der er dybde og fortælling i værkerne. De kan ses igennem, indefra og udefra på samme tid og opleves således som i konstant bevægelse. Cylinderen er i harmonisk balance og rummer samtidig spændingsfyldte samspil mellem den enkle form, overfladens ornamentale detaljerigdom og materialernes stoflighed. Teknisk set er hvert værk et vidunder af nøje udtænkte eksperimenter og mod til at prøve om ideen holder i det færdige værk. Det er her lykkedes at skabe enkle, komplicerede, tekniske, poetiske, kulturfortællende værker, der går over i historien som evigtgyldige.

MALENE MÜLLERTZ (f. 1949) er uddannet på Kunsthåndværkerskolen 1965-70, Kunstakademiets Arkitektskole, industriel design 1973-75. Ansat kunstner v. Bing & Grøndahl 1970-73, Den Kongelige Porcelænsfabrik 1977,82, eget værksted siden 1975. UDSTILLINGER i Danmark og internationalt. Keramiske Veje: CLAY Keramikmuseum Danmark 2018, Jubilæumsudstilling, Sophienholm 2015. Designmuseum Danmark 2007. Galleri Nørby 2017. Puls Contemporary Ceramics, Belgien. Collect, V&A Museum, London. Fragile, Ann Linnemann Galleri 2012. Medlem af Kunstnersamfundet og Keramiske Veje. Modtager af Statens Kunstfonds Livsvarige Hædersydelse.


PEDER RASMUSSEN
- lidt om mine nye krukker
”Mine nye krukker fortsætter, hvor min forrige udstilling hos Ann Linnemann slap. Det er relativt ukunstlet keramik – nok nærmest lidt primitiv.
Alle former er modelleret i hånden – let asymmetriske. Der er igen kun brugt en farve – en sort begitning direkte på rødler. Af og til har jeg brugt
lidt blank glasur til understregning af formen eller af visuelle pointer. I et enkelt tilfælde platinlustre som komplementær blankhed.
Motiverne er ornamentale. Menneskefigurer, ofte i uigennemskuelige aktiviteter, tumler rundt i en gådefuld verden. Ornamenter - mere eller mindre genkendelige tegn og symboler - mødes med andre figurative elementer som for eksempel fugle eller fisk.”

PEDER RASMUSSEN (f. 1948) uddannet hos Kähler Keramik 1966-70. Istitutto Statale per la Porcellana, Firenze 1970-71. FORFATTER Kählers Værk. Reistrup, Udsmykninger og keramik. Familie på Træben. Om J.F. Willumsens Familievase. Formand for Statens Kunstfond/ Kunsthåndværk og Design 2011-13. Kaj Bojesens Mindelegat, C.L. Davids Legat, Ole Haslunds Kunstnerfond, OJD-Fondens Keramikpris, Statens Kunstfonds Livsvarige Hædersydelse. SAMLINGER Victoria & Albert, UK. Designmuseum Danmark. Kunstmuseum Trapholt, CLAY Keramikmuseum. Nationalmuseum Stockholm, Röhss Museum SE. National Museum, Nordenfjeldske Kunstindustrimuseum, N. Keramion, Frechen, Museum für Kunst und Gewerbe, Hetjens Museum, Tyskland. Statens Kunstfond, SE & DK, Annie og Otto Detlefs Fond. www.pederrasmussen.dk

FANCIES apr-jun 2020

En lille udstilling samtidig med udstillingen MESTERLIGT

FANCIES
Mona Vander og Jette Lövén Dall DK, Mayu Ueda JAPAN
UDSTILLING d. 30 april - 12 juni 2020

Kultursammentræf, associationer fra en svunden tid møder japansk keramik.
Det romantiske, kitschede og måske banalt uskyldige er bragt sammen. Udstillerne har hver deres fortællinger indlejret i værkerne..
Kontrastfyldt kan det virke, når nutidig traditionel brug og det sanseligt poetiske er i dialog. Fint og følsomt spiller det op til det abstrakte og surreale.
Værkerne bringer smilet frem og virker opfindsomt sjovt figurligt finurligt.

Tak til Statens Kunstfonds Projektpulje for støtte til Galleriets formidling i 2020.

BIOGRAFIER og TEKSTER


MONA VANDER
”Min-opvask-holder er udviklet som en holder til klud, svamp, børste, - og noget vandet kan løbe af i. Efter en del skitser og sjove/sære forsøg kom jeg frem til den model, jeg kalder #1 (klassisk) og flere modeller alt efter behov og arbejdstemperement i køkken-opvask-hverdagen :-)
Jeg arbejder primært med keramik til at bruge. Brugstingene skal ikke kun være smukke/sjove, de skal føles godt i hænderne og være praktiske og brugbare. Det er keramikken og hænderne der bestemmer. Det vil sige, at jeg ikke forsøger at tvinge leret til perfektion. Jeg eksperimenterer med streger, farver, prikker, nistrer, - og glaserer som et mini-maleri på hånddrejet porcelæn og stentøjsler. Rum til frisættelse og anti-minimalistisk, er en ny og anden side af mit kreative rum.”

MONA VANDER (f. 1970) Designskolen-Kolding 1990-94; Det Fynske Kunstakademi 1998-99 og 2001-02. Har udstillet på censurerede udstillinger Kunstnernes Sommerudstilling, Tistrup 2013. Forårsudstillingen Charlottenborg 2014. KP15, Spring & Solo 2015. Biennalen for Kunsthåndværk og Design 2017, Museumsbygningen, København. ”World Cup” Ann Linnemann Galleri 2017. Deltager i censurede designmarkeder rundt i landet. Eks. Finders Keepers, Frueplads, Flidmarked og Absason keramikmarked. Repræsenteret i CLAY keramikmuseums butik. Medlem af Danske Kunsthåndværker og Designere. www.monavander.dk


JETTE LÖWÉN DALL
”Øen - små verdener i en stor verden. Interessen for landskaber og øer kommer fra rejser i hele verden.
Jeg arbejder videre ud fra mit univers: Princess of Keramos, dog uden prinsessen som fokus. De små landskaber er et lille pusterum fra virkeligheden. Et lille billede på en tanke, en drøm eller en lille fortælling, der måske kan give et smil på læben. Objekterne er lavet med forskellige lertyper, der bliver sat sammen, og nogle gange med glasureksperimenter i form af buske og træer. Jeg kalder dem for lercollager. Alt bliver modelleret. Naturen er en kæmpeinspiration; men inspirationen kommer også fra eventyr og fortællinger. Alice I eventyrland er en af de foretrukne, men også mange andre.”

JETTE LÔWÉN DALL (f. 1979) Designskolen-Kolding 2002-07. UDSTILLINGER Samarbejde m. Ksenia Shigaeva, 2010-20. Eat me, Trapholt 2017-18. Hjorts Keramikfabrik Bornholm 2016. Officinet 2015. Formsprog, Ann Linnmann Galleri 2014. Miumi. Officinet 2013. GlasurGlæder Vejen Kunstmuseum 2012. Miumi, Clay 2011. Kunstnernes sommerudstilling, Janus bygningen Tistrup, Showtime, Galleri Craft2eu Hamburg 2009. Collage, Galleri Craft2eu Hamburg 2008. Legatudstilling Clay Keramikmuseum 2007. Designboom Ceramic and Breakfast Completion, Macef, Milano 2007. LEGATER Statens Kunstfond, Danish Crafts, Augustinus Fonden, BG Fonden, L.F. Foghts Fond, Valdemar Petersen og hustru Esther Moesman Petersens hæderspris. - www.jettelowen.dk

MAYU UEDA - JAPAN

Desværre er de nye værker fra Mayu Ueda endnu ikke nået frem fra Japan; men vi er så heldige at have en række små brændefyrede huse, hun lavede i Danmark for nogle år siden.
Disse værker er udstillet, indtil pakkeposten fungerer mellem landene igen :-)
Mayu Ueda viser de nye værker på en lille udstilling fra august 2020.

MAYU UEDA (b. Kobe, Japan) Osaka University of Arts, Ceramics, BFA 1998, MFA 2000. SOLO EXHIBITIONS Gallery Shimada, Kobe, Japan 2019,11. Momoto Saru, Gallery Keifu, Kyoto, Japan 2018,15,13. Gallery, The Institute of Ceramic Studies, Shigaraki Ceramic Cultural Park, Shigaraki, Japan. CAP STUDIO Y3, Kobe, Japan 2015. Guldagergaard Apple House Gallery, Denmark 2014. AMI & KANOKO, Osaka, Japan 2012. SELECTED GROUP EXHIBITION 2019 - Two person exhibition, Gion Konishi, Kyoto. Galleri VOICE Tajimi, Gifu, Japan. KOBE STUDIO Y3, Kobe, Japan 2019,18. 2018 - The Clay Studio, Philadelphia, USA. CERAMIC ART AVENUE (Jingdezhen, China 2018,17. 2017 - Sundaymorning @ EKWC, Oisterwijk, Nederlande. ORIE ART GALLERY , Tokyo 2020, 16. A.I.R. Vallauris, Vallauris, France. GICB2017 Thematic exhibition, Yeoju World Livingware Gallery, Yeoju, Korea. www.mayuueda.com