BAD BOYS .. Peder Rasmussen maj-juni 2019




BAD BOYS
- og andre historier

Terrakotta af Peder Rasmussen
Udstilling d. 9 maj – 8 juni 2019

Bad Boys og andre historier (...hvoraf flere ender godt)
Peder Rasmussen kan det der med at levere sit budskab på en humoristisk måde
- og i keramik, der får alle med på historien og sammenhængen med materialet.

Han debatterer nu med sin samtid i billedvaserne Bad Boys, Happy Ending og Gammel Ged med referencer til både #MeToo, og personlige erfaringer.

Vi er omgivet af utallige tekniske accessories, der er blevet så stor del af hverdagen, at det er vanskeligt at forestille sig den helt enkle og fysiske tilstedeværelse. I modsætning hertil har stadig flere opdaget det keramiske materiales kvaliteter og muligheder for kontakt med det jordnære.

Peder Rasmussen er ikke videre jordnær, men kan nærmest kaldes visionær, - hvis han overhovedet er til at fastholde!
Men han taler med både et nærvær og en relevans, der får os til at lytte... - eller se efter, når det gælder hans billeder på de keramiske krukker.
Nysgerrigt må vi bevæge os rundt om hans værker for at få det hele med. Eller simpelthen dreje på dem, som udstillingen åbner mulighed for.


Til udstillingen har han set på de græske, romerske og etruskiske terrakotta-vaser, malet i enkle kontrastfarver.

Han skriver om de nye værker: ”..det kunne være interessant at se - i en verden, hvor alverdens materialer og teknikker er tilgængelige og i den grad bliver brugt – hvad man mon selv ville kunne lave, hvis man blev pålagt så strenge restriktioner.

Hvad hvis man selv kun måtte bruge uglaseret ler og en enkelt farve?
Hvordan påvirkes man kunstnerisk af så begrænsede muligheder? Når valget består af, om det skal være sort figur på lerets baggrund – eller omvendt.
Lidt som at bruge sort/hvid frem for farvefotos. En slags 'dogme' for keramikere.."
Se hele teksten på de sidste sider..

Peder Rasmussen er pottemager, kunstner og en af Danmarks få store kultur-personligheder, der tager det keramiske fag alvorligt. Han involverer sig i alt fra at skrive kritiske indlæg til som forfatter at udgive bøger med keramisk tema.
For keramikere og andet godtfolk, er han evig debattør og til tider provokatør, - men først og fremmest en, der kan sit håndværk og spiller med fra alverdens humoristiske vinkler, med en skarp tunge, et klart blik og øje for historiske temaer, som han gentænker og involverer sig i med sine værker.


Som forfatter har Peder Rasmussen beriget sine læsere med den kunsthistoriske fortælling ”Familie på Træben. Om J.F. Willumsens Familievase, 2016”.
Han formår at skrive til sit publikum om de keramiktekniske og nogle ville sige ”nørdede” analyser af glasurkemi og materialeforståelse, så næsten alle kan være med, og samtidig at give et personligt indblik i den historiske tid, der skabte dette mesterværk.

Tidligere udstillinger i Ann Linnemann Galleri var KUNSTGREB i 2016, hvor værkerne under pseudonymet Gert Pedersen var udført i tæt samarbejde med Michael Geertsen, en udstilling, der bød på illusionistiske værker.
De tog os ud på en eventyrlig rejse hvor alt kunne ske… og skete. Her dukkede dyr og mennesker op fra kendte og ukendte verdner. De tumlede rundt i et univers af krukker og geometriske former, hvor det var næsten fristende ufarligt at gå ind og forsøge sig med nye landvindinger.
UDE I SKOVEN i 2011, viste figurer og fade, der opstod i vinteren (2010-11), hvor Peder Rasmussen arbejdede med den italienske majolika-teknik, han første gang stødte på, da han i 1970 for en periode bosatte sig i Faenza, fajancens hjemby.

Tak til Statens Kunstfonds Projektpulje for støtte til Galleriets formidling i 2019.

TEKST AF PEDER RASMUSSEN
BAD BOYS - og andre historier
(…hvoraf flere ender godt)
Terrakotta af Peder Rasmussen


TERRAKOTTA
Noget af den bedste keramik jeg kender er de græske, romerske og etruskiske terrakottavaser, som findes på både Glyptoteket og Nationalmuseet – og i talrige andre samlinger.
Bare simple materialer: Blåler eller rødler med sort farve – det er det!
Jeg har længe tænkt, at det kunne være interessant at se - i en verden, hvor alverdens materialer og teknikker er tilgængelige og i den grad bliver brugt – hvad man mon selv ville kunne lave, hvis man blev pålagt så strenge restriktioner. Hvad hvis man selv kun måtte bruge uglaseret ler og en enkelt farve?
Hvordan påvirkes man kunstnerisk af så begrænsede muligheder? Når valget består af, om det skal være sort figur på lerets baggrund – eller omvendt. Lidt som at bruge sort/hvid frem for farvefotos. En slags ”dogme” for keramikere.

Ville dette faktum i sig selv generere nye fortællinger? Er det måske efterhånden sådan, at de endeløse tekniske muligheder i virkeligheden kan virke hæmmende på den fortælling, der presser sig på? De kræver jo også deres plads. I megen samtidskeramik er materialet nærmest fortællingen i sig selv. Der er jeg så ikke!

I hvert fald fik jeg lyst til at underlægge mig disse betingelser og se, hvad der ville ske.
Jeg er uddannet pottemager, så drejning ville egentlig være den naturlige vej for mig, især når det gælder cirkulære former.
Men også her har jeg forenklet: Alle former er modelleret.
Der sker nemlig det interessante, at hvor man i drejeprocessens relative højhastighed bliver tvunget til at forholde sig til profilen, hvor man jo arbejder, så giver modelleringens langsommelighed mulighed for at forholde sig mere nuanceret til hele formen og en mere varieret stoflighed.
Mine nye vaser er basalt symmetriske, men modelleringen har gjort dem en anelse mere levende i formen - håber jeg da.

Den cirkulære krukke er en ideel baggrund for fortællinger af nærmest filmisk karakter. Det vidste antikkens keramikere alt om. De fleste af mine nye krukker kan derfor betragtes som visuelle båndsløjfer. Motivet smyger sig rundt om formen. Hvad man ser lige nu skaber forventning om noget mere. Man bliver nysgerrig. I modsætning til, hvor det angår maleri, kan man ikke se det hele på en gang. Man må bevæge sig – eller dreje vasen. Det er en dynamisk billedform, hvor rytmen spiller en helt afgørende rolle – den driver spillet.

Jeg har arbejdet med langstrakt ovale former også. Her bliver billedet opdelt i to afsnit. De gamle opnåede det samme ved hjælp af hanke på korpus. Fint til skildringer af her og der, før og efter… osv.

Når man ikke har mange farver at operere med, må man være opfindsom med, hvad man har. Derfor sætter denne teknik gang i et intensivt brug af variationer mellem for eksempel sort streg på rødt felt, rød streg i sort felt.
Man ridser, skraber og maler, men kun en farve er tilladt: sort!
Ornamenter kommer til at spille samme rolle som gradueringer spiller, når man arbejder med flere farver og glasurglans. De ”tomme” områder skal jo også leve, selvom de ikke direkte er med i fortællingen. På mange måder er det lidt som i tidlige træsnit – eller i kalkmalerier, som jeg af en eller anden grund også har fået på hjernen i løbet af denne proces.

Vaserne deler sig op i to hovedgrupper – de meget direkte fortællende og så nogle mere kryptiske... også for mig selv.
I de fortællende vaser er handlingen ofte bundet sammen af ornamentik. Det har mest at gøre med en følelse af visuel nødvendighed.
Måske også med det ”horror vacui” som jeg nok lider lidt af. Jeg roser mig dog af, at en enkelt høj vase er helt uden dekoration, altså ren form – bare rytme i opstablingen af dens elementer.
De ”kryptiske” skildrer ofte personer, der mosler rundt i en uoverskuelig og fragmenteret verden. Jeg har søgt inspiration i renæssancens og barokkens grottesker, der jo egentlig er en old-romersk kunstnerisk strategi. Den virker forhåbentlig stadig.

INDHOLDET
Krukkens univers – for nu at kalde dens dobbeltkrumme flader noget lidt prætentiøst – er yderst velegnet til figurer, der svæver vægtløse rundt i deres egen verden. Og mine krukker er fulde af figurer - herrer, damer, dyr, genstande og ornamenter i mere eller mindre skønt samspil. Jeg ville strække pointen for langt, hvis jeg påstod, der er mening med det hele.
Faktisk har jeg kaldt en af krukkerne Stop Making Sense, en linje fra en gammel sang af Talking Heads, der for et par år siden blev tema for en hel stribe billedvaser, der bare ikke er med her.

Men nogle af vaserne har et ret specifikt indhold. Ikke heroisk som så ofte i antikken, men mere samtidigt – nærmere antiheroisk. For mens jeg har arbejdet med serien, har #metoo-kampagnen hærget hele det kulturelle landskab. Man har alene i sin egenskab af mand måttet se sig udråbt som nærmest utæmmeligt vilddyr.
Så min vase Bad Boys er en ren tilståelsessag: Ja, vi kører for hurtigt - ja, vi kigger efter pigerne, mindst - ja, vi æder og drikker… og ryger! Og vi fiser!
Kort sagt: Vores ubærlige ageren er ulidelig, og verden ville sikkert være et bedre sted uden os. Men måske også bare en anelse kedeligere…?

En anden vase, Happy Ending handler om, at selv om mødet mellem kønnene af og til kan begynde lidt akavet, måske oftest gør det, så er chancen der for, at det kan ende godt, til stede. Tag det fra en mand, der har været lykkeligt gift i over fyrre år.

En større oval billedvase, Party forestiller en fest her i huset – i hvert fald en større sammenkomst. Jeg har altid været tiltrukket af skildringer af mange mennesker sammen i en eller anden form for dynamisk samspil, men har aldrig rigtigt kunnet finde ud af, hvordan det skulle kunne gøres på en billedvase.
Jeg er en stor beundrer af Max Beckmann og R.B. Kitaj, som i den grad har haft menneskelig ballade på programmet – og denne vase er inspireret af begge – og så le Corbusier, der gav mig ideen med at lægge de store samlende ornamentale figurer ind over handlingen.

Gammel Ged er historien om, nåh ja, den gamle ged, der kaster sig ud i endnu en runde.
Krukkens cirkulære form er brugt som baggrund for et optog af tumlende figurer.
Ingen særlig morale – eller moral!
Udstillingens sidste afsnit består af et par figurer, der blev til nærmest som en konklusion på projektet. Flere af de ornamenter og detaljer der ellers optræder på vaserne, har her bevæget sig ud i fri dressur.
Heller ikke her er der megen mening at finde, men forhåbentlig et pænt drys visuel poesi, som er det, alting drejer sig om.

BIOGRAFI
PEDER RASMUSSEN er født i 1948. Keramiker og forfatter. Uddannet hos Kähler Keramik i Næstved 1966-70. Istitutto Statale per la Porcellana, Firenze 1970-71.
Værksted med keramikeren Karen Bennicke siden 1972.
Medlem af udstillingsgruppen MULTI MUD 1980-85 og END 2007-08.
Gæstelærer på Designskolen i Kolding 1983-99 og Danmarks Designskole 1991-95.
Kurator af flere udstillinger, bl.a. på Designmuseum Danmark, Kähler Keramik, 2002 og J.F. Willumsens Familievase, 2016.
Forfatter til bøgerne Kählers Værk, 2002. Reistrup, Udsmykninger og keramik, 2006 og Familie på Træben. Om J.F. Willumsens Familievase, 2016.
Formand for Statens Kunstfonds udvalg for Kunsthåndværk og Design 2011-13.
Tildelt Kaj Bojesens Mindelegat, C.L. Davids Legat, Ole Haslunds Kunstnerfond og OJD-Fondens Keramikpris, samt Statens Kunstfonds Livsvarige Hædersydelse.
MUSEER og SAMLINGER Victoria & Albert Museum, London. Designmuseum Danmark. Kunstmuseum Trapholt & CLAY Keramikmuseum Danmark. Nationalmuseum Stockholm & Röhss Museum of Decorative Art, Gothenburg, Sverige. National Museum & Nordenfjeldske Kunstindustrimuseum, Trondheim, Norge. Keramion, Frechen, Museum für Kunst und Gewerbe, Hamburg & Hetjens Museum, Düsseldorf, Tyskland. Statens Kunstfond, Sverige & Danmark, Annie og Otto Detlefs Fond, Danmark.
www.pederrasmussen.dk

FILM - part 1: www.youtube.com/watch?v=XXcNWV8kmaM&feature=related
FILM - part 2: www.youtube.com/watch?v=u17BfEl4f0U&feature=related

AT SE IGENNEM - Malene Müllertz mar-maj 2019


AT SE IGENNEM
Malene Müllertz
Udstilling d. 28 marts – 4 maj 2019
Om at se igennem, at se det hele - og se ud i verden. - En kulturel historie.
Galleriet viser nye værker af den anerkendte danske keramiker Malene Müllertz.

Müllertz er indbegrebet af dansk kunsthåndværk, keramisk unika af højeste kvalitet, - fineste håndskabte design.

Værkerne rummer en detaljerigdom og finesse, der kun findes hos de bedste keramikere, hvor håndværket, materiale og teknik går op i en højere enhed, der kræver mod og stædig vilje at udføre.

Men hermed er det hele ikke sagt. Der er meget mere dybde og fortælling i Malene Müllerts værker end den første umiddelbare beundring af værkernes æstetiske og tekniske kvaliteter.

Malene Müllertz viser os sine erindringer og sin egen families slægtshistorie.
Som hun diskret siger om de nye kander med titlen, Min Kinesiske Oldemor:
” jo, det er ganske vist, - sandt.”

Når kanderne har fået fine buede ben, så de ser ud som på rejse til eller fra de østerlandske lande – er det rent faktisk også ganske sandt, at de er i nær familie med det kinesiske formsprog og billedsymbolik.

”Min kinesiske oldemor forelskede sig i en svensk kaptajn, - og deres datter, min Mormor flyttede til Danmark og giftede sig med en dansk skuespiller, teater- og filmmand.” - Se det er et rigtigt eventyr...
Familien var rig på rejselyst, gå-på-mod og kulturelle forskelle.

Mormor var en kær og stor inspiration, - og Malene Müllertz gengiver i sine værker de kulturelle detaljer af ting fra Mormors hjem og sit eget voksne liv fyldt med rejser, der er sammenkædet med en varm interesse for sin egen samtid, kulturhistorie, film, litteratur, materialer og tekstil stoflighed.


BLADRANKERNE og PORCELÆNSBLONDERNE
De nyeste værker kommer fra erindringens skuffer fyldt med tekstiler, kurve og lakarbejder. Ting, der ubevidst er set og erfaret fra barnsben
- og hele livet igennem.
Verden og andre folkeslag er en del af de flestes historie. - Hvor kommer vi fra og hvilke kulturelle forskelle har vore slægter bragt med sig, beriget os med og aflejret som en naturlig del i hver vores private hukommelse?

Müllertz har forstået at samle sine indtryk i smukt udførte kunst-hånd-værker, der afslører de mange referencer på en nærværende og poetisk måde.

Historien fortsætter, og vi kan alle få glæde af den mangfoldighed af indtryk, der udfolder sig i værkerne.
Værkerne kan ses igennem, ses indefra og udefra på samme tid og opleves således som i konstant bevægelse. Cylinderen afslører sine skulpturelle egenskaber i harmonisk balance og rummer samtidig spændingsfyldte samspil mellem den enkle form, overfladens ornamentale detaljerigdom og materialernes stoflighed.

Teknisk set er hvert værk et vidunder af nøje udtænkte eksperimenter og mod til at prøve om ideen holder i det færdige værk.
Det kan kun siges, at det er lykkedes for Malene Müllertz at skabe enkle, komplicerede, tekniske, poetiske, kulturfortællende, samtidige værker, der går over i historien som evigtgyldige.

MALENE MÜLLERTZ (f. 1949) er uddannet på Kunsthåndværkerskolen 1965-70, Kunstakademiets Arkitektskole, industriel design 1973-75. Ansat kunstner v. Bing & Grøndahl 1970-73, Den Kongelige Porcelænsfabrik 1977,82, eget værksted siden 1975. UDSTILLINGER i Danmark og internationalt. Keramiske Veje: CLAY Keramikmuseum Danmark 2018, Jubilæumsudstilling, Sophienholm 2015. Ann Linnemann Galleri Fragile 2012. Designmuseum Danmark og Galleri Nørby 2007. Puls Contemporary Ceramics, Belgien. Collect, V&A Museum, London.
MEDLEM af Kunstnersamfundet og Keramiske Veje. Modtager Statens Kunstfonds Livsvarige Hædersydelse. www.malenemullertz.dk

Tak til Statens Kunstfonds Projektpulje for støtte til Galleriets formidling i 2019.

TEKSTER & NOTER af Malene Müllertz
I MINE NETKRUKKER, her senest RUSERNE - går jeg tilbage til menneskets første redskaber
- den flettede kurv.
Det er en slags dobbelt form, opbygget over flere dage, af bløde ekstruderede lertråde, uden brug af skabelon og redskab, blot mine øjne til at kontrollere at formen spænder undervejs.

Indtrykket af de mange mørke tråde, som løber synkront og samler sig til det bølgende forløb, og til sidst skaber den hele form.
Den geometriske opbygning af 'tråde' samler sig om sig selv og udtrykker noget evigt gyldigt, næsten symbolsk genkendeligt.
Som hvepsen bygger sit bo, rundt og rundt.

MINE KERAMISKE RUSER ser jeg ligesom, når jeg ser Willumsens 'Landsby med udsigt over bjergene' i Málaga.
Jeg vil gerne ha', at det er om at se ud i verden
- højt oppe fra bjerget.
Jeg laver mine ting, for at vi kan (gen)se vort liv ud i verden.
Vi har vores to ben plantet her på jorden og har kun dette, - en måde at genkende vor eksistens i simple, men harmoniske former og konstruktioner.

Erindring – sårbarhed.
Måske ligner mine arbejder, noget vi har stødt på før, - ikke konkret.
Men i vor erindring ligger der noget fra evigheden.
Måske er det blot naturens orden, vi genkender.


For mig er det vigtigt, at mine krukker samler sig om sig selv – som en egen livscyklus herfra og dertil, en verden hvilende i sig selv, – men også i håbet udfarende i sin substans, et insisterende symbol til vores liv, en påmindelse om vores eksistens.
Jeg laver dem som modvægt - og forsvar mod verdens gru og elendighed - ville ikke kunne være her, udtrykke sårbarhed, hvis jeg ikke fik lov til at lave dem.

Jeg ved når det er rigtigt.
En slags orden, hvor grænserne er vigtige for hvad en potte kan 'rumme'.
Jeg er stadig loyal til den oprindelige 'potte/krukke'. Aftryk af det våde ler. Finger taps. Sensitiv følelse.
Optaget af at beskrive sårbarhed. Og sarthed. At bevæge sig på en knivsæg.


HVOR LANGT KAN DET BÆRE
Det jeg holder af, og som for mig er hele inspirationen og incitamentet, er der, hvor jeg bevæger mig indenfor en slags ramme, – og hvor jeg nøje gør mig klart, hvor langt det kan bære.

I det øjeblik, jeg åbner min ovn for at se det færdige resultat, - og ser, at mine afprøvninger holdt, da er det, at mine anstrengelser belønnes.
Håndværksmæssigt er det en voldsom og krævende afsøgning af de fysiske grænser for, hvad leret kan bære.

Giver os mindelser om livets skrøbelighed, om at tage vare på naturen - og alt sammen nok også som en slags værn mod al verdens fortrædeligheder.

NATUR & BAROK - nye krukker i stentøj/porcelæn
Det mørke grove ler er sat sammen med kridhvidt porcelæn - en både teknisk og visuel balance at udføre.
Her har jeg skelet lidt til emner, så som broderi, kurveflet, strik og tekstil (vævning), der også kan bevæge sig ud i og se ud som det rumlige.
BLADRANKERNE i cirkelslaget er stentøj – og KRONBLOMSTEN i porcelæn afslutter det mørke korpus som en dansende let og rytmisk bort.
Kontrasten mellem de mørke jordiske slyngende blade – og så vinden, skyerne, dansen og lyset, transparens.
- Er stadig underlagt de klassiske regler for krukken udført som cirkelslaget.


MIN KINESISKE MORMOR - kander
Samtidig med naturinspirerede netkrukker, som stadig er en stor ballast og nødvendig del af min hverdag, - har jeg fortsat min parafrase over kanden.
Denne gang med kander som jeg kalder:
Min Kinesiske Mormor - (jo, det er 'ganske vist').
De ser ud, som de triller af sted, siger Ursula*. - Ligesom hun også må konstatere, at nogle af nettene smiler! (*Ursula Munch Petersen)

Små eventyr, som at se ud i verden højt oppefra, at få øje på størrelser, en frihed til at se, rumlighed og..
Jeg ved jo ikke, hvor det kommer fra. - Det maser sig på, og jeg 'skynder mig' at få fat i blok og blyant – stadig ydmyg, langsom overfor nedfældning og at videregive en tynd streg, som former ideen.


LYD KLOKKE KURV – stentøj udført i 2008
Mørk grå-spættet keramisk cylinder krukke form, udført som net og påsat løse fragmenter.
De løse bevægelige dele giver en levende og munter fornemmelse, når man tager nettet i hånden – foruden at give en klingende lyd fra sig, som tusind bjælder, når den bevæges.
Margueritte blomsten har været mit udgangspunkt i min lyd-kurv, – og de lyse pinde, der vipper frem og tilbage, lig blomstens støvdragere. Visuelt og fysisk foranderligt som naturen.
Udført på drejeskive, isat bund af plade, udskåret og børstet..
Vippepindene er modelleret separat og monteret med små kugler af lyst ler, nøje afstemt med hensyn til bevægeligheden.
Partielt glaseret efter førglødningen med en mat kvarts-syenite stentøjsglasur, og med et til formålet fremstillet duppe værktøj – for at undgå fastsmeltning af de løse dele under brændingen. El-ovn ved 1270C.

BIOGRAFI - CV
MALENE MÜLLERTZ
Født i 1949

UDDANNELSE OG ERFARING
1965-66 Keramisk værksted /praktik
1965-70 Kunsthåndværkerskolen
1970-73 Ansat som kunstner på Bing & Grøndahl Porcelænsfabrik
1973-75 Kunstakademiets Arkitektskole, afd. for industriel design
1977 og 82 Ansat som kunstner på Den Kongelige Porcelænsfabrik
1975 Eget værksted

OFFENTLIGE SAMLINGER
Augustinus Fonden. Carlsberg Akademi. CLAY Keramikmuseum Danmark. Designmuseum Danmark. Ellen og Knud Dalhoff Larsens Fond. Kulturministeriet. Ny Carlsbergfondet. Statens Kunstfond. Trapholt Museum, Kolding. Den Danske Ambassade, Berlin. Keramion, Frechen, Köln. Museum Het Princessehof, Leeuwarden. Museum Boymans van Beuningen, Rotterdam. Nationalmuseum, Stockholm. Nordenfjeldske Kunstmuseum, Norge. Schleswig-Holsteinisches Landesmuseum, Schloss Gottorp. Sammlung Thiermann, Hamburg. Palmer Museum of Art, Pennsylvania State University, USA. Victoria & Albert Museum, London.

LEGATER OG UDMÆRKELSER
Det Tekniske Selskabs Prisopgaver: bronzemedalje 1970, sølvmedalje 1982
Nationalbankens Jubilæumsfond, 1975, 82, 89, 92, 94, 95, 97, 98, 04 og 06
Statens Kunstfonds Arbejdslegat, 1985, 91, 93, 95, 97, 99, 01, 03 og 05
Studieophold på San Cataldo, Italien, 1985
Johs. Krøyers Legat, 1985
Ole Haslunds Kunstnerlegat, 1986
Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat, 1988-91
Tuborgs Legat, 1992
Politikens Legat, 1992
Legatbolig i Spanien, Fondación Valparaiso, 1993
Årets kunstner, Jyllands-Posten, 1995
Legatbolig i Paris, Hr og Fru Ludvig Preetzmann-Aggerholms Fond, 1995
C.L. Davids Legat for slægt og venner, 1997, 98 02 og 06
L.F Foghts Legat, 1997
Lis Ahlmans hæderslegat, 2002
Solar Fondens legat, 2003
Beckett Fondens legat 2003,06
Legatbolig i Berlin, Jyllands-Postens lejlighed, 2004
Oticon legat, 2004, 06
Kong Christian X's legat, 2004
Augustinusfonden, 2006
Inga og Ejvind Kold Christensen hæderslegat, 2007

UDVALGTE SEPARATUDSTILLINGER
Designmuseum Danmark, København, 1983
Galerie Heidi Schneider, Zürich, 1983
Galerie L, Hamburg, 1984
Blås & Knåda, Stockholm, 1985
Galleri K, København, 1985
Vestsjælland Kunstmuseum, Sorø, 1988
CLAY Keramikmuseum Danmark, 1995
Designmuseum Danmark, 'Nye keramiske æsker', 1997
Næstved Museum, Boderne, 'Najade drømme', 1997
Galleri Björnen, Stockholm, 1999
Galleri Granberger, Sverige, 1998
Galleri Nørby, 'Nye keramiske arbejder', 2000
Galleri Nørby, 'Netværk', 2002
Puls Contemporary Ceramics' Bruxelles, 2003
Designmuseum Danmark, 'Nye keramiske arbejder', 2007
Galleri Nørby, København, 2007
Sophienholm, 'Keramiske Veje', 2009
Ann Linnemann Galleri 'Fragile', 2012
Kaolin, Stockholm, 2012
Sophienholm, Jubilæumsudstilling 'Keramiske Veje', 2015.
CLAY Keramikmuseum Danmark, 'Keramiske Veje', 2018

UDVALGTE UDSTILLINGER
Charlottenborg, Efterårsudstillingen, 1970,77,84
Viborg Stiftsmuseum, 1975
Designmuseum Danmark, København, 1976,77,80,82,85,96,03,05
Den Kongelige Porcelænsfabrik, København, 1977
Galleri Sluis, Leidschendam, 'Boxes', 1981,85
Palmer Museum of Art, Pennsylvania State University, USA, 1981
Museum für Kunst und Geerbe, Hamborg, 1981
Herbert F. Johnson Museum of Art, Ithaca, NY, USA, 1982
Wilhelm Hagg Museum, Ludigshafen, 1984
Oldenburg Stadtmuseum, Tyskland, 1984
Fyns Kunstmuseum, 1984
Den Frie, 'Keramiske Veje', Kbh, 1985,87,89,92,94,97,00,04
Esbjerg Kunstforenings Samling (m. Vibeke Klint), 1988
Victoria & Albert Museum, London, 'Scandinavian Ceramics & Glass in the Twentieth Century', 1989
Singer Museum, Laren, Holland, 1990
Viborg Kunstmuseum (sammen med Vibeke Klint), 1990
Kunstindustrimuseet, Helsinki, 'Art and Industry in Ceramics', 1992
'Keramik Europas', Keramikmuseum Westerwald, Höhr-Grenzhausen, Tyskland, 1993
'Keramik Europas', Museum Het Princessehof, Leeuwarden, 1994
Bornholms Museum, Gudhjem, 1994
Kunstmuseet Trapholt,'Den Danske Keramiktriennale', Kolding, 1994
Galleri Lejonet, Stockholm, 1995
City Art Centre, 'From the Golden Age to the Present Day', Edinburgh, 1995
Museum Boymans-van Beuningen, 'Danish Ceramics', Rotterdam, 1995
Galerie Besson, 'Danish Pots and their Influence', London, 1995
Sophienholm, 'Dansk keramik 1850-1997', Lyngby, 1997
Haderslev Museum, 'Dansk keramik', 1998
Sigtuna Museum, 'Dansk keramik', Stockholm, 2001
Galleri Yofuko, 'Euro Art/Clay', Tokyo, 2001
Nordjyllands Kunstmuseum, 'Flet', 2001
Borreby Slots Galleri, 2001
'From the Kilns of Denmark', vandreudstilling, USA/EU, bl.a. American Craft Museum, NY, 2002
Den Danske Ambassade, Berlin, 2004
Galleri Carlin og Det danske Hus, Paris, 2004
De tiendschuur Tegelen Museum, 'Dansk keramik', Holland, 2005
Designmuseum Danmark, 'Kunstforeningen af 14. August', 2005
COLLECT ART FAIR, Victoria and Albert Museum, London, 2005,06,07
SOFA ART FAIR, New York 2008,09,10,11
Ann Linnemann Galleri 'Mesterværker', 2018

MEDLEM AF
Kunstnersamfundet og 'Keramiske Veje'
Livsvarig Kunstnerydelse (Finansloven) siden 2007