skip to main |
skip to sidebar
EXTRUDOX A/S
Anne Tophøj & Steen Ipsen
Udstilling d. 1 september - 1 oktober 2011
EXTRUDOX A/S trykker den af !
Steen Ipsen og Anne Tophøj:
“EXTRUDOX A/S er et samarbejde, hvor vi udforsker og udfordrer den keramiske teknik: extrudering.
Vi har benyttet dette sommerprojekt som en legeplads og et frirum fra vante metoder og projekter, til at opdage og indtage nyt keramisk land, udfordre hinanden og prøve egne grænser af. - Fotos af Ole Akhøj DK
Ingen af os har arbejdet med ekstrudering før; men det er en teknik, som vi begge ser muligheder i, i forhold til vores individuelle arbejder.
Extrudering, som Extrudox har grebet det an, er en her-og-nu-teknik, hvor tingene gøres færdig i samme tempo, som leret kommer ud af extruderen.
Det er mand og maskine mod og med hinanden; en spontan, håndfast og hurtig proces, hvor teknik, ler og fremstillingsøjeblik går op i en højere enhed, og står let aflæseligt i de færdige ting.
Extrudox A/S har arbejdet med en åben og legende tilgang, hvor extrudering er det primære omdrejningspunkt, og resultatet er blevet både brugsting, objekter og figurer.“
Steen Ipsen og Anne Tophøj kender hinanden fra de startede på Skolen for Brugskunst i 1984, og har begge været involveret i den keramiske uddannelse i Danmark, og undervist på både Danmarks Designskole og Designskolen Kolding. De har hver deres keramiske karriere, og udstiller både nationalt og internationalt, inden for de senere år i f.eks. Paris, Milano, New York, Bruxelles, Hamborg, Shanghai….
- http://www.steen-ipsen.dk/ - http://www.atop.dk/
Tak til: Statens Værksteder For Kunst for brug af metalværkstedet
SuperFormLab, Danmarks Designskole for brug af extruder
vores assistent Theis Lorentzen fra Danmarks Designskole, Bornholm
Kirsten Christensen Udstilling d. 4 – 27 august 2011
Se nye værker af en udsædvanlig kunstner, der presser på for at sige sandheden og tager fat indefra...
"Som kunstner skal man ud i et rum, man ikke ved hvordan ser ud. Man skal have mod til at tage springet. Man lever livet i et spændingsfelt. Betingelserne for at skabe er at bruge sit mod til at beskrive noget endnu ikke set..."
Kirsten Christensen:
"Om skaberkrise og den pludselige overvindelse af denne...
Paradokset ved følelsen af reel frihed - gjorde springet tilbage i buret lystfuldt; men denne time hvor friheden var reel, var det hele værd. Synet på værkstedet forandredes fra at være en byrde til at opfylde alle betingelser for at skabe.
Udstillingen af store italienske oliekridt-tegninger med keramiske overbrændte objekter påført og indrammet. Små flade huse med foto af værksted, kvinder og dyr, - og til sidst et siddende skelet.
Døden til sidst for os alle - vigtigt med et liv før døden."
Citater frit redigeret fra bogen 'Keramiske billeder'
- et interview med Kirsten Christensen:
"Jeg har arbejdet med leret som billede i over 30 år. Jeg har kærlighed til leret, men er også kommet til lerets begrænsning... Jeg har brugt andre materialer, men er alligevel vendt tilbage til leret.
Leret giver mig en forfærdelig modstand, som jeg kan lide at overvinde. Jeg har været usikker på om materialets tyngde og tidens lethed ville kollidere. Der var en konflikt i mig mellem tiden og leret. Konflikten ligger også mellem at arbejde abstrakt og forestillende. Det abstrakte kommer som et andet sprog. Og efter fortællingen kan abstraktionen være en befrielse.
Alle mennesker har en religiøs følelse. Jeg har altid været bange for at Gud skulle åbenbare sig for mig, så jeg var nødt til at tro på Gud. Jeg vil gerne nærme mig Gud langsomt eller slet ikke.
Jeg har følelsen af altid at være på rejse, på besøg. Jeg lærte at udtrykke mig direkte gennem et materiale og oplevede at blive forstået, måske på det vigtigste område i mit indre, samtidig med at jeg forstod hvilket fantastisk kommunikationsmiddel kunst er. Dette at arbejde i en proces, har jeg kunnet bruge mange gange i mit liv – at være til stede, nysgerrig, irriterende åben, men også foranderlig.
Jeg prøver aldrig at glemme begyndelsen, hvor vigtigt og alvorligt det var at opleve kunst, hvor betydningsfuldt det var, hvor intenst og nødvendigt den kunstneriske verden åbnede sig for mig, og hvordan det kunstneriske sidenhen blev det område i mig selv, som giver mig identitet.
Jeg lærte at stole på, hvad jeg selv oplever, at kunne stå alene med min helt egen formulering, at sætte pris på originalitet og overleve på de mest urimelige vilkår.
Kunstnerens rolle er lige så umulig og skamløs skøn, som den altid har været. Jeg tror snarere at det er samfundet der drejer rundt om kunstneren og forandrer sit syn på begrebet kunst. Der vil altid være nogle der ikke kan skelne mellem ægte og uægte, og andre der godt tør blive tiltrukket af det der slår dem ihjel.
Så længe der er flere spørgsmål end svar, så længe man kan blive rigtig tosset på et kunstværk, så længe mennesket orker at opleve så meget, kan kunsten ikke dø. Men tænk hvis det var nu mennesket var fyldt op, overmæt og ikke kunne opleve mere. Tænk hvis der blev stilhed."
(red.: - citater frit fra bogen 'Keramiske billeder' - et interview med Kirsten Christensen)
- www.kirstenchristensen.dk
Kirsten Christensen kendes bl.a. for sine keramiske værker på udstillingerne: Keramiske Billeder, Min mor og mig, Døden til sidst for os alle, Se dig ikke tilbage... Hun har udført adskillige vægudsmykninger og har i de senere år gentagne gange besøgt Italien på kunstnerophold, San Cataldo.
Hun er uddannet på Kunsthåndværkerskolen og Kunstakademiet i København 1964-75.
I en ekspressiv, fortællende stil har Kirsten Christensen i store keramiske relieffer kredset om eksistentielle temaer som alderdom, sygdom, forurening, liv og død.
De billedrige og let aflæselige fortællinger er i en forenklet streg ridset ind i leret, kombineret med en levende stoflighed og her forenet med farverige tegninger på papir/folie. (Foto af skitser).
Kirsten Christensen har udført større udsmykningsopgaver på bl.a. Hjortespring Bibliotek (1982), Aalborg Banegård (1988) og Køge Badeland (1992). Hun blev 1978 medlem af Kammeraterne, 1986 af Den Frie Udstilling. I 1991 modtog hun Statens Kunstfonds livsvarige legat.
Vægt
Elisa Helland-Hansen - Norge
- www.elisa-hh.no
Udstilling d. 2 - 25 juni 2011
På denne udstilling inviterer Elisa Helland-Hansen til at løfte på kopper - se, mærke, lukke øjnene og sanse vægt og tyngdepunkt.
Elisa Helland-Hansen - VEKT:
“I mitt kjøkken bor det 44 ulike håndlagde kopper og beger. De er ikke tilfeldig valgt. Heller ikke deres vekt, størrelse, volum, form, overflate og utstråling er tilfeldig.
Gjennom mange års bruk har jeg lagt merke til at tyngden i en kopp har egenverdi og får betydning for den sanselige opplevelse i det å drikke. Te drukket fra et tungt beger kan gi sinnsro en tyngende dag. Kaffe i en florlett kopp kan trøste i en skjør tilstand. Eller jeg kan holde en kopp som virkelig irriterer - feil tyngde for stundens behov.
Denne interessen for koppens vekt har resultert i en utforsking av grensene for kopp i en gitt masse. Hvilke muligheter rommer en leirklump på 222 gram? Hvor mange ulike uttrykk kan jeg få ut av samme vekt?
Mitt utgangspunkt ble en serie på 9 beger med tilnærmet identisk profil og størrelse, men med jevnt stigende vekt fra 111 til 999 gram.
Gjennom gransking av denne rekken vokste det fram nye serier hvor relasjonen mellom vekt, volum og fordeling av masse fikk spesiell oppmerksomhet. Videre er valg av glasur, farge og mønster blitt påvirket av den enkelte kopps karakter."
"På denne utstillingen inviteres dere til å løfte på kopper, se, kjenne, lukke øynene og sanse vekt og tyngdepunkt."
Grenstump
Martin Bodilsen Kaldahl DK
Udstilling d. 5 - 28 maj 2011
Hvad kan en grenstump tale om? - Hvorfor omsætte den til keramik? - Hvilke forestillinger sætter den i gang? - Og hvornår er den overhovedet en stump gren?
Martin Bodilsen Kaldahl: “Denne udstillings omdrejningspunkt er grenstumpen. Ikke den forgrenede gren, men netop stumpen. Udsnittet, delen - der i sig indeholder den hele form af det træ, som den engang kom fra. Et træs fysiske fremtoning er - i konkurrence med kattens og hundens - nok en af de visuelle former, som vi allerførst bliver bekendt med i vores liv. En arketype. Med tiden nuanceres rod-stamme-krone ikonografien voldsomt for de fleste; for nogle forbliver et træ dog altid kun et træ. Et træ er et træ - en gren er en gren. That’s it.
Jeg har leget med forestillingen om en gren. Som skulpturelt objekt. På forskellig vis overvejet det allermest elementære i formen eller i overfladens struktur.
Af rent skulpturelle grunde er stumpen interessant at arbejde med, fordi den uvægerligt afstedkommer en forestilling om det, der ikke er der. Dens form, dens snitflader – den dynamiske interaktion med rummet omkring er basalt skulpturelt stof.
Det direkte aftryk af den anonyme grenstump, som afstøbningen i ler udgør, er her sat i en dialog med forskellige modellerede variationer over den. Både i det rent formmæssige møde og med overfladens mønstre sat i spil. Materialerne, som objekterne nu er udført i, placerer dem solidt i en ikke-natur-sfære. Som keramiske figurer afhænger de nu af, at stoflighed, farve og tillagte ornamentale virkninger kan transformere det let genkendelige over i en åben forestillingsverden.”
Foto af værker: Ole Akhøj - Foto af udstillingen: Ann Linnemann
Martin Bodilsen Kaldahl
Martin Bodilsen Kaldahl arbejder primært i keramiske materialer og eksperimenterer med objekter, der integrerer digitalt baserede, visuelle universer i 2D eller 3D i det fysiske keramiske udtryk.
Værkerne opstår i en seriel arbejdsproces, hvor det visuelle udtryk gradvist udkrystalliserer sig via mange forsøg. Kombinationen af form, ornament og billede fremstår slutteligt enkelt og umiddelbart aflæseligt, men med mange indholdsmæssige tolkningsmuligheder.
Martin Bodilsen Kaldahls keramiske arbejder er gennem tiden blevet indkøbt til en række offentlige samlinger, f.eks. på Victoria & Albert Museum, London; Designmuseum Danmark (tidl. Kunstindustrimuseet), Kbh; Nationalmuseet, Oslo; Røhsska Museet, Göteborg; Musée des Arts Decoratifs, Paris og MIMA, Middlesborough, England; Kunstmuseet Trapholt, Kolding; Keramikmuseet Grimmerhus, Middelfart; m.fl. Herudover er han repræsenteret i mange private samlinger i DK og i udlandet.
Hans udstillingsvirksomhed i de senere år indbefatter bl.a. keramiske udstillinger på Kunstindustrimuseet, København: "Det Digitale Ler", 2008 og "END" (engelsk/norsk/dansk udstillingsgruppe) i 2007.
KOBLINGER 
Pipaluk Lake & Jesper Palm De to kunstnere har igennem flere år - hver for sig og uden et egentligt mål - samlet kasserede glasobjekter af mange forskellige slags.
Samlingen udgør her et fælles udgangspunkt for udstillingen, hvortil de ligeledes udfordrer deres vante arbejdsmetoder.
Pipaluk Lake deformerer og transformerer her de indsamlede glasgenstande. De skæres op og sammensættes i nye kombinationer med andre glasdele og fundne præfabrikerede objekter af træ og metal.
Denne arbejdsmetode er forskellig fra hendes specielle ”Slumping - teknik”, som er en bearbejdning af primært planglas i en ovn.
Her er det de givne glasobjekter, der skal indgå som elementer i et tableau, hvor lyset spiller en afgørende rolle i det færdige still-fotografi.
