Hans Vangsø - Udstilling november 2008




Hans Vangsø

– nye værker


Hans Vangsø
Hans Vangsø står som noget helt særligt i dansk keramik.
Han arbejder med stor rigdom i stoflighed og krukkens form.
For Vangsø handler keramik om meget mere end at skabe smukke genstande. Hans værker viser en særlig urkraft og tilfældighedernes positive indvirkning på materialet.

Fascinerende er brændingsprocessen, der tilfører en unik karakter.
Uddannelsen på Det Jydske Kunstakademi og det senere samarbejde med Gutte Eriksen viser et slægtskab med den ”Jyske skole”, men Vangsø formår at udtrykke sin egen kraft i værkerne.

Hans Vangsø er repræsenteret af Det Danske Kunstindustrimuseum, København og Danmarks Keramikmuseum, Middelfart mv.

Han udstiller internationalt og her skal især nævnes et af Europas førende gallerier, Gallerie Besson i London.

De drejede ting er ofte manipulerede ved skæring, bankning og lignende til mere kantede former. Glasurerne er enkle feldspat-, aske- og lerglasurer. Nogle står med den rå eller begittede skærv. Alt er brændt mindst to gange efter forglødning, nogle gange i mufler (=brændingsbeholdere i ler) eller med salt (=saltglasering v. brænding).
Foto: Ole Akhøj