Flower Power Ane-Katrine von Bülow og Iben Kielberg
Ane-Katrine von Bülow og Iben Kielberg udstiller sammen nye værker på denne blomstrende udstilling af keramik og glas, der sætter uhøjtideligt fokus på de glade farver og mønstre. De er begge uddannet på Skolen for Brugskunst (nu: Danmarks Designskole) i København og har ad forskellige veje fundet sammen igen i det ny udstillingssted for keramik og glas i Nyboder.
Ane-Katrine von Bülow arbejder med serigrafi på 3D form, hvor grafiske tryk overføres til enkle keramiske former.
Ane-Katrine er uddannet på Skolen for Brugskunst i 1980. Et tværfagligt udviklingsarbejde på Danmarks Designskole har ført til kompendiet ”Serigrafi på keramik og glas” samt computerudvikling af heldækkende mønstre på 3D form. Værkerne er udført i et enkelt formsprog. Serigrafisk tryk bliver brugt som teknik i et kunstnerisk udtryk, hvor de grafiske mønstre omslutter formen.
Ane-Katrine modtog den prestigefyldte Westerwald pris 2004, den internationale Salt Glaze Competition 2006 Koblenz, DE, og Danish Crafts Collection ”Best Craftsmanship” New York 2005. Separatudstillinger i Galleri Nørby DK, Gallery Puls BE og Galerie St. Joseph NL. www.anekartinevonbulow.dk
Iben Kielberg elsker farver og mønstre. Hun mestrer det at forene det varme levende glas og sandblæste dekorationer i overfladen. Motiverne stammer oftest fra naturen og er alt fra biller til sommerfugle.
Iben er uddannet i København som glasformgiver på Skolen for Brugskunst i 1988. Hun har arbejdet på flere værksteder bl.a. Peter Svarrer og har i 1996 – 2008 drevet Glasværkstedet i Ebeltoft sammen med glaspuster Søren Ringgård.

Iben har udstillet i talrige Kunstforeninger, samt på Charlottenborg forårs- og Efterårsudstilling, Det Danske Kunstindustrimuseum og Glasmuseet Ebeltoft. http://www.glasnettet.dk/