Kirsten Justesen - SOL DRÅBER sep-okt 2015

KLIK billede = STORT format + diashow.. Fotos af udstillingen og tidligere arbejder..

Kirsten Justesen
SOL DRÅBER/ SUN DROPS

Udstilling 24 september – 24 oktober 2015

Udstillingen viser en samling af Kirsten Justesens arbejder i ler..
BLADE – DANSEKVINDER – HESTE – LØVER – SCENEÅBNINGER - RYTTERE..
SOL DRÅBER udført på Tommerup Keramisk Værksted 2015 www.keramos.dk


Kirsten Justesens aktiviteter er spredt over en bred vifte af genrer fra body art og performance til skulptur og installation.
Hun har baggrund i 1960'ernes avantgardemiljøer, hvor hun blev en pioner indenfor de tredimensionale kunstformer, der inddrager kunstnerens krop som materiale.
Disse eksperimenter førte hende i retning af den såkaldte feministiske kunst, der i 1970'erne forsøgte at tage livtag med traditionelle værdisystemer.
Kirsten Justesens senere produktion er en bredere undersøgelse af forholdet mellem krop, rum og sprog.

Se videoer: channel.louisiana.dk/video/kirsten-justesen-my-body-my-gaze
www.smk.dk/udforsk-kunsten/kunsthistorier/kunstnere/vis/kirsten-justesen..
..De tre dimensioner er Kirsten Justesens omdrejningspunkt fra aftryk af kroppen i rummet, til kroppen på soklen og kroppen i dialog med materialer som hårdt, blødt, koldt, varmt.
At kunstneren bruger sin egen krop som værktøj, diskuterer forholdet mellem objekt og subjekt.
Det handler ikke om selvportræt eller bekendelse, men at bruge det der er tæt på, lige ved hånden og at sætte sin egen krop i spil som materiale eller skikkelse i tråd med klassisk kunsts kvindefigur.. - Kroppen som ikon.


FOTO 1. Krukke af Kirsten Justesen 1960.. kan ses på udstillingen.
2. Kirsten Justesen i Ane Bruggers atelier, Laurbjerg 1964.
3. K. Justesen modellerer Lilibeth Cuenca Rasmussen som performance i forbindelse m. udstilling i Nikolaj Kunsthal 2014.
4. Esben Lyngsaa & Gunhild Rudjord demonstrerer wienerbrødsmaskine, Tommerup Keramiske Værksted 2015.


Kirsten Justesen udstiller nye værker - solgule SOL DRÅBER i ler.
Sol dråber er ikke håndgribelige, men svæver så dejligt frit i luften..
- Hvordan vil de så se ud i det jordnære materiale ler?
- Udfordringen er boblende livskraftig, kunstnerisk fri og evigt overvindelig.
Leret har gennem tiden udtrykt mange kunstneres visioner.
Galleriet glæder sig til på denne udstilling at vise nye og tidligere arbejder i dette forunderlige materiale omskabt af en af Danmarks stærkeste kvindelige samtidskunstnere.
Udstillingen viser ligeledes Dansekvinder, Ryttere, Sceneåbninger, Løver..

- og elementer fra tidligere forarbejder og undersøgelser.

KIRSTEN JUSTESEN - www.kirstenjustesen.com
Født 1943. Bor og arbejder i København.
UDDANNET billedhugger på Jyske Kunstakademi 1965-68 og Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedhuggerskolen samt Mur og Rum 1975. Cand. Phil 1977.
Siden 60'erne har hun vist udstillinger, installationer, performances og udsmykninger i ind- og udland samt været gæsteprofessor og forlæser ved kunstakademier i og udenfor Skandinavien.

FOTOS af TIDLIGERE ARBEJDER - og udstillinger:
Katrine relieffer- udsmykningsprojekt


KERAMISK BIOGRAFI
Kirsten Justesen har arbejdet også KERAMISK bl.a. hos Ane Brügger, Laurbjerg 1965 og Birthe Weggerby på Det Jyske Kunstakademi 1965-68.
Første keramiske udstilling i Galleri EXI, Odense 1964.
En række store krukker blev vist i Ulfborg Kunstforening 1965.
Keramiske skitser og forarbejder til Katrine Udsmykning i Hjørring blev vist på Køge Skitsesamling og Vendsyssel Kunstmuseum 1985.
Forarbejderne er udført bl.a. hos Bent Skytte-Rasmussen, Mors.
Keramisk udsmykning KATRINE FRA HJØRRING Godthåb, Hjørring og Hjørring Sygehus Kapel 1986 er udført på lokalt teglværk.
Keramisk udsmykning på Boholteskolen, Køge 1986 er udført som projekt på en række folkeskoler i Køgeområdet.
Udstillet på Køge Rådhus 1986.
FAMA KONCERTEN, 51 oxyderede stentøjsfigurer 1996-97 er udført på Tommerup Bygningskeramik. Deponeret af Ny Carlsbergfondet på CLAY Keramikmuseum, Middelfart, Danmark.
REJSESTYKKER, udsmykning i stentøj Copy-Dan 2000, Tommerup Bygningskeramik.

Desuden flere keramiske udsmykningsforslag.
Model til vandkunst bl.a. på Vendsyssel Kunstmuseum.
Hun anvender ofte leret som skitsemateriale.
FONDE OG PRISER - bl.a. Anne Marie Telmanyi Prisen 1991, Statens Kunstfonds 3-årige stipendium 1994, Ny Carlsbergfondets Udlandsstipendium 1995, Eckersberg-medaljen 1996, Kunstfondens livsvarige ydelse fra 1998, Niels Wessel Bagge Art Foundation 1999, Viggo Jarls legat 2001 og Carl Nielsen & Anne Marie Carl-Nielsens Legatets Hæderspris 2002, Anna Nordlander Priset 2003, Thorvaldsen Medaljen 2005. ISCP resident i New York 2006.

REPRÆSENTERET I PRIVATE OG OFFENTLIGE SAMLINGER Statens Museum for Kunst, KUNSTEN Museum for Samtids og Moderne Kunst Aalborg, Ny Carlsberg Fondet; CLAY Museum for Keramisk Kunst, Kunstmuseum Brundlund Slot; Museum for Samtidskunst Roskilde, Teatermuseum - Kongelige Teater, Statens Kunstfond, Hälsingborg Art Museums, MAN Museum Anna Nordlander - Sverige, National Gallery of Czesch Republic, National Museum of Women in the Arts, Washington DC..

MEDLEM AF Akademiet for de Skønne Kunster

UDGIVELSER
KORS DRAG samling af 200 fotografiske notater og 100 linier ord - Brøndum 1999
RE KOLLEKTION - KUNSTEN Museum of Contemporary Art, Aalborg 1999
MELTINGTIME # 11 - i kommission hos Gyldendalske Boghandel 2003
64 SYSLER & SAMLINGER - Kvindemuseet 2008
ICE SCRIPT - Meltingtime #17 i kommission hos Gyldendalske Boghandel
MY BODY IS MY TOOL - Randers Kunstmuseum 2013

SCENOGRAFISKE OPGAVER på en række danske teatre 1967-98.
Opbyggede 1985-1990 scenografuddannelsen på Statens Scenekunstskole
Væsentlige libretto samarbejder med Randi Patterson Company 1994-98..