POTTEMAGERENS POTPOURRI
Erik Bendtsen, pottemager DK
SHOWCASE UDSTILLING d. 19 november - 23 december 2020
Denne showcase vises samtidig med udstillingen Manual Design af Ole Jensen.
Pottemagerens egen samling og ny inspiration i pottemagerværkstedet.
Denne showcase-udstilling rummer et udvalg af Erik Bendtsens private samling af dansk lertøj sammen med enkelte af hans egne værker med inspiration i den danske pottemagers tradition.
Det er et historisk udvalg af stjertpotter, dørslag, figursparebøsser og Bouquetiere hulvaser, - som Erik passioneret har samlet og ligeledes brugt som oplæg til en række unikke brugsting fra marmorerede fade med citron, uglevaser og fuglekrukke til Bouquetiere-hulvaser i flotte glasurer, der ligeledes afslører endnu en passion for haver, blomster, planter og urtepotter.
VÆRKER AF ERIK BENDTSEN - FRA POTTEMAGERENS VÆRKSTED
Marmorerede fade med citron, Bouquetierer, fuglekrukker, uglekander.
BIOGRAFI
Erik Bendtsen (f. 1962) Udlært pottemager med svendebrev i 1983.
Pottemageriet Faaborg 1983-2003. Butik i Niels Hemmingsensgade 1993-2003. Butik i Kompagnistræde og værksted i Brolæggerstræde, København fra 2003.
Nyt værksted, Nybrogade 8, København fra 2020.
UDVALGTE VÆRKER FRA ERIKS PRIVATE SAMLING
Blå lågkrukke. Stokelsdorf Johan Georg Buchwald, 1771-1786.
Lågkrukke, Stralsund, sidst i 1700-tallet.
Bouquetiere, Kastrup Fabrikken, Jacob Fortling, 1750-1760.
Lille kurv Stralsund, 1766-1770. Johann Ludwig Eberhard Ehrenreick.
Dørslag, Fyn, sidst i 1800-tallet.
Kuglesparebøsser, Sorring, midt i 1800-tallet.
Lille æbleskivepande, Sjælland, 1800-tallet.
Stjertpotter, Rønnow, 1850erne. Rønnow startede pottemageriet Faaborg 1845-..Eriks værksted 1983-2003.
Skotterup ugle, den østrigsk pottemager Strodl nedsatte sig i Skotterup sidst i 1860erne til starten af 1890erne.
Bouquetiere: hulvase – Bouquetière: Blomsterpige; Blomsterholder, Blomstervase.
Bouquet (bukæ, alm.Udt. buket), fr. (s. Bocage), Blomsterbusk, Blomsterdusk; Vinens krydrede Lugt; Fyrværkeri, en Mængde Raketter, som opstiger paa samme Tid; Bouquet de bois, tæt Lystskov, Klynge af Træer/Buske..
Potpourrikrukke, vase med låg til opbevaring af vellugtsmidlet potpourri var i 1700-tallet almindelige på kommoder og borde i stuerne hos borgerskabet. Der var tale om krukker af porcelæn, hvori lå en blanding af blomster og urter. Enten var krukkens låg perforeret, så duften kunne trænge ud i stuen, eller også tog man indimellem låget af og lod duften brede sig.
Stjertpotter og jydepotter er begge udstyret med tre ben, så de kan stilles direkte på ildstedet og opvarmes nedefra. Stjert betyder ”hale” og er navnet på det håndtag, som stjertpotterne er udstyret med.
Stjertpotterne har fungeret på samme måde som vore dages kasseroller, der nemt kan tages af varmen.