

I BEVÆGELSE..
Asger Kristensen, Lone Borgen og Stephen Parry UK
Udstilling d. 6 - 29 marts 2014





Erfaringsværker om mødet med fortiden og nutiden - i bevægelse..


Udstillingen fokuserer på erfarne keramiske kunstneres arbejde med form, materiale og fortælling i en meget personlig og stadigt reflekterende udvikling – betydningsfyldte og personlige keramiske værker i bevægelse.
LONE BORGEN & STEPHEN PARRY - af Stephen Parry UK
”Først af alt fortæller værkerne historien om to kunstnere, der kommer sammen, men arbejder og bor i forskellige omgivelser og lande.





Dernæst om en række krukker, der er skabt til at trække beskueren ind i en verden, der er smuk, men samtidig akavet og til tider foruroligende.






Skønheden, men også faren ved krybdyr og insekter har altid fascineret mig.


Selv om vi har udført vores fælles værker i nogle år nu, står dette arbejde aldrig stille, og det er en kontinuerlig dialog mellem to kunstnere, der aldrig går på kompromis og altid favner hinandens ideer og inspirationer.

Vi har brugt denne udstilling til at udtrykke nogle af vores tidlige erfaringer og indflydelse. I dette arbejde ser vi tilbage på vores første passion for keramik: græske vaser og japansk 'Oribe ware', men nu med den erfaring vi har fået i vores liv sidenhen.


Tættere på, i kraft af keramiske transfer, er det vores hensigt at drage beskueren ind i en anden verden. En, der er tænkt til at fremkalde følelser.

Mit eget arbejde er meget mere involveret i materiale og proces. Ved at bruge en drejeskive/sparkeskive og træfyring giver det mig en fin balance mellem kontrol og det at tillade ler og ild at få et eget liv i værkerne.
Hvor styrken i mine værker kommer ud fra underfundighed og nedtoning, - er der i Lones arbejde ingen holden tilbage; men vovemod, eksperimenter, ekspressivitet er de ord der kommer til udtryk. Det at anerkende hinandens styrker og arbejde sammen kan resultere i nogle spændende værker.
Vores værker er hånddrejet i stentøj og glaseret med en blanding af glasurer, der er lagt over hinanden. Herefter brændt til 1180 C i lang tid, undertiden over 20 timer, så glasurene smelter ind i hinanden og løber ned ad overfladen. Efter glasurbrænding er anvendt to typer transfers, vi laver selv, digitale farver og laserprint-transfer, også guld lüstre, - og derefter er krukkerne brændt igen.”





Samarbejdet startede i 2006 – UDSTILLINGER: Gallery Clifford Daugaard 2008, Gallery Uggeby Lønstrup 2009, Naunehøj Mølle Grenå 2010, Orangeriet Interiør, Espergærde 2012-2013, Fra sans til samling, Erik Veistrup Danmarks keramikmuseum 2012, Galleri Noerballe Augustiana 2012..
Lone Borgen har værksted i Århus, er uddannet på Croydon College of Art England 1976 og debuterede samme år på Ceylon Tea i London. Efter otte års ophold i England, etablerede hun eget værksted i Danmark i 1977. Har arbejdet som gæstelærer og foredragsholder på Kolding Kunsthåndværkerskole. Studierejser i Europa samt ophold i Mexico 1982-83 og Kenya 1997. Legater fra Ole Haslunds Fond (1986) Statens Kunstfond (1977) og Århus Kommune (1997). Siden 1978 medlem af Danske Kunsthåndværkere.
Lone Borgens eget arbejdsområde omfatter bl.a. vægudsmykninger, fontæner og kandelabre. www.loneborgen.dk
Stephen Parry er født i Skotland, har værksted ‘Ryburgh Pottery’ Norfolk og var i lære og arbejdede hos Owen Watsons pottery, Frankrig 1970, studerede keramik på Croydon College of Art 1974-77 og på Dartington Pottery Training Workshop v. Starkey, Casson & Leach 1977-78. Har arbejdet på Dartington Pottery, Southend College of Art og Camberwell College of Art. Startede eget værksted i 1981. Hans drejede brændefyrede arbejder sælges overalt i England, udsmykningsprojekt i 2005 Rocket House Museum, Cromer (5 væg-paneler). Udstiller hovedsagligt i UK, men også Tyskland, Holland, Danmark og Japan. www.spwoodfiredceramics.co.uk

”Små fortællinger om træets livscyklus, dets fødsel, vækst, forfald og fornyelse – en god metafor for menneskehedens livscyklus.
Jeg har arbejdet med modellerede træer til ophængning på væggen. De er bemalet med støbeler, der giver dem en kraftfuldhed, men også en sarthed i det matte råhvide udtryk.
.jpg)
I kontrast har jeg arbejdet med mere farvestrålende objekter, hvor glasuren får lov til at udfolde sig på opbyggede konstruktioner af rullede lerpinde, beviklet med gaze, dyppet i støbeler. Det har været interessant at undersøge hvad der sker med formen, når konstruktionen bliver beviklet med det tynde bomuldstof.



I forhold til mine tidligere værker har jeg nu haft større fokus på fortællingen.
Nogle af mine værker har en usædvanlig enkelhed, som måske handler om at turde.



Jeg tror, det vil være interessant for beskueren at prøve at finde ind til, hvad meningen er med disse lidt underfundige objekter.




Objekterne er henholdsvis modellerede og ekstruderede rør som sammensættes.
Nogle af objekterne er bemalet med støbeler og står rå og tørre, mens andre er glaseret, - i mange tilfælde med flere lag glasurer, og det hænder at der skal brændes flere gange glasur på.”

Født 23.05.1951. Uddannet på Kunsthåndværkerskolen, Kolding fra 1980 – 1984. Eget værksted fra 1985 - Lærer på Kunsthåndværkerskolen/Designskolen, Kolding 1992-2004. Kunsthåndværkerprisen af 1879 i 2000 – Udstillinger i bl.a. Galleri Nørby København, Scottish-Gallery, Edinburgh, Barn Galleries 'Collect in the Country' Aston UK, Galleri 55 'Natsort lys' Bogense, 'Store Formater' SAK Svendborg 2012, Galleri Pagter 'Keramiske rørobjekter' 2010, Danmarks Keramikmuseum, Grimmerhus 2007... - Legatophold Statens Værksteder For Kunst 2009/2010, Tegneren Anne Gretes Hus i Provence 2011-2013/2014 - Neue Keramik, tidsskrift, artikler 2009-2011 – Er repræsenteret i flere samlinger - Statens Kunstfond købt kar, uddeponeret til Rigshospitalet. Medlem af BKF, Danske Kunsthåndværkere og Dansk Billedhuggersamfund.
www.havlitstentoj.dk - blog: www.asgerkristensen.tumblr.com


