KLIK foto = STORT format + diashow
TEMPERAMENTER
Søren Thygesen DK
Udstilling d. 16 maj - 8 juni 2013
Kommer jernfarven i leret fra bladene - eller omvendt..?
Søren Thygesen konstruerer rumspecifikke keramiske værker, der vokser som søjler, breder sig i rummet og kredser om natur ind i arkitektur, skulptur, installation...
Værkerne opstår ud fra naturens elementer, dansk ler og teglværkstradition.
Udgangspunktet er en sindrig skæremaskine og den rene snitflade, der pludselig viser sig at kunne udforme centimeter-tynde efterårsblade, der virker tungere end deres høje opadstræbende 'bladsøjle-søstre'.
Kombinationen af materialekendskab, værktøj og teknisk opfindsomhed mødes og sammensmelter i den kunstneriske idé. www.sorenthygesen.com
Fotos af værkerne 'Glissement de Terrain' (=jordskred):
Arkitektur, natur og ler – teglstensfarvede blade hvirvler fra gulv til loft...
SØREN THYGESEN:
Ideen med bladene udspringer af den observation, at tegltage har samme farve som vissent løv.
Ler i den danske undergrund ligger i lag af rødler og blåler - jernholdigt ler.
Kommer denne jernfarve i leret fra bladene - eller er det omvendt..?
Når blade visner oxiderer klorofylet og jernforbindelser bliver tilbage.
Selve bladformene jeg har extruderet kommer fra rigtige blade, som jeg i forarbejdningen har trimmet og forenklet i formen.
Leret er det rå ler fra Tommerup og omegn.
Det er urenset kørt gennem maskinen, - og det røde og blå ler er blandet og ikke blandet - lidt tilfældigt.
Bladene er produceret på Tommerup Keramiske Værksted og brændt på Strøjers Teglværk i Assens.
- Så kom med på skovtur og oplev skovbunden gøre underlige ting!
Værkstedstanker - arbejdsproces
På mit eget værksted og i Tommerup kan jeg godt lide den fornemmelse af at finde noget, - leder hele tiden efter noget som jeg kan bruge og raffinere.
Ideen med skæremaskinen opstår ved den enkle glæde, der er ved det rene snit med en skæretråd.
Fotos af tidligere arbejder - prototyper til bænke 1:1
På værket har vi de gamle skæreapperater til mursten, hvor vi skærer lodrette snit i forskellige formater.
Det var i en kort dialog med Niels Lauesen, jeg fik ideen. Niels havde et kursus i Tommerup, - og vi talte om behovet for et lignende apparat, hvor man ufikseret kunne tegne i leret.
Efter en række forsøg - endte jeg med at lave snittene på drejeskiven og fandt nogle klare greb med teknikken.
Ideen med bladene kommer af at den proces, som visnende blade gennemgår, svarer til den proces som ler gennemgår ved brænding, - et farvespænd fra lys gul til sortbrune teglfarver.
Væg til væg belægning af blade der hvirvler op i en bevægelse mod loftet.
SØREN THYGESEN - www.sorenthygesen.com
Uddannet fra Kolding Kunsthåndværkerskole, keramisk linie 1987
Eget værksted siden 1987 - Ansat ved Kähler Keramik, Næstved 1996-2000 - Designer for Kähler i 2007
Tilknyttet Tommerup Keramiske Værksted fra 2000...
LINK - Tommerup Keramiske Værksted
UDSTILLINGER
Morsø kunstforening 2009 - Nomineret Politikens Talentpris 2008
Charlottenborgs Forårsudstilling 2008, 05, 04, 03 -
Kunstnernes Efterårsudstilling 2006, 05 - Galleri Nørby 2005 -
Fynsk Kunst SAK 2004 - Danske Keramiktrienale, Trapholt 1994..
LINK Charlottenborgs Forårsudstilling - Søjle
LEGATER
Ole og Yelva Nimbs Fond, æreslegat 2004 - Statens Kunstfond arbejdslegat 2001, 2000 - Præmieret v. Danske Keramiktrienale, Trapholt 1994 - Præmieret af Statens Kunstfond, Galeri Nørby 1993 - Præmieret ved udstillingen Jyske Rødder Århus 1990 - Ole Haslunds Legat 1989 - Krøjers Legat 1987..
Tak for støtte af årets udstillinger til Nationalbankens Jubilæumsfond af 1968!