En samler til middag - december 2013

KLIK FOTO = STORT format og diashow

EN SAMLER TIL MIDDAG
Juleudstilling d. 1 – 23 DECEMBER 2013
Ny borddækning hver advent

ÅBENT til JUL: Tirsdag–Lørdag 11-19.00 ... Søndag og 23 december 11-17.00
Ting til SUSHI af Sten Lykke Madsen, DRØMMELANDSKABER af Ann Linnemann, skåle af Kirsten Høholt.. - JULEBORD med udvalgte værker fra Galleriet.

Juleudstilling fuld af keramisk kunst - keramikelskere og samleres drøm
Udstillingen handler om at bruge ting og have plads til originale værker på bordet - og overalt på alle hylder og væg :-)


Hver uge dækkes et nyt bord til sushi, middag og kaffe med utraditionelle værker af Sten Lykke Madsen, Ann Linnemann, Kirsten Høholt og mange flere..

Her er inspiration til julegaven, fornyelse til hjemmets indretning, nyt til den private samling, - et smukt udvalg af originale keramiske værker.

Ingen smalle steder, men plads til livsstil med det hele - til glæde, omtanke og skønhed.
Ting til bord, væg, vindueskarm, reol, hylde - alle rum i hjemmet...
Specielle værker, der kan købes for få eller flere penge af en passioneret samler og alle der simpelthen bare elsker smukke usædvanlige ting.


Udstillingen viser en 'spisestue' fyldt med originale værker, fortæller om keramiske samlerobjekter, mennesker, nutid, kunst og kærlighed til materiale, håndværk, æstetik og andre budskaber i tidens keramik.

Hvordan bor man i et hjem fyldt med en passioneret keramisk samling?
- Livsstilprogrammer sætter fokus på samlere, samlinger, skønne hjem, indretning, design til bolig, kunstkøb...
Keramik bedømmes traditionelt på funktionsværdi og værdsættes som kunstobjekt.
- Funktionelt design, håndværkskunst eller kunstnerisk værdi?
Det hele viser også bare en lyst til livet og flere måder at fortælle de historier, vi har brug for at se på og mindes om hver dag?

TIL BORDET - nyt efter hver advent
STEN LYKKE MADSEN er kendt for sine fabelagtige, humoristiske figurer, der på underfundig vis fører beskueren ind i en anderledes verden af hybrid mellem dyr og menneske. Han tager med uudtømmelig fantasi og humor fat på nye former og streger for at give beskueren nye oplevelser i de nye brugsting til sushi.

ANN LINNEMANN viser hånddrejede stel til sushi, frokost, kaffe i hvidt og malet i et nyt årstidernes landskabstema. Naturfortællingen er er med til at give hver ting personlighed. Alt er håndlavet på eget værksted, nogle penselmalet med keramiske farver og askeglasur, andre minimalistisk rå. Kandens hank er pilekviste.

PAUL SCOTT (UK) OG ANN LINNEMANN - Landscape Blue serien rummer små serier kopper og tallerkener med koboltblå silketryk og guld/sølv på tyndt hånddrejet, transparent porcelæn. Motiverne er træer og borter fra engelske og svenske kaffe/testel. Alt er håndlavet på værksted i England og Danmark.

KIRSTEN HØHOLT tilbyder spiseskålen til dem der sætter pris på en skål, der er enkel i sit udtryk, super funktionel og samtidig bærer tydeligt præg af at være et stykke kunsthåndværk. Det er hænder der har givet skålen liv og skabt dens detaljer.

Udstillingen EN SAMLER TIL MIDDAG ændres i løbet af december måned..
SE også Galleriets samling på websiden/Galleri shop - KLIK!
Anne Fløcke - Ann Linnemann - Bente Hansen - Bente Skjøttgaard - Bodil Manz - Charlotte Thorup - Christina Schou Christensen - Esben Klemann - Extrudox A/S Steen Ipsen/Anne Tophøj - Gerd Hjort Petersen - Hans Munck Andersen - Hans Vangsø - Heidi Henze - Helle Hove - Iben Kielberg - Jakob Stig Isaksen - Karen Bennicke - Karen Harsbo – Kim Holm - Kirsten Christensen - Kirsten Høholt - Lis Ehrenreich - Lisbeth Holst-Jensen - Lone Skov Madsen - Louise Birch - Malene Müllertz - Marianne Krumbach - Marianne Nielsen - Martin Bodilsen Kahldahl - Mette Marie Ørsted - Mikael Jackson - Morten Løbner Espersen - Ole Jensen - Sandra Davolio - Sten Lykke Madsen - Søren Thygesen - Turi Heisselberg Pedersen... USA - Akio Takamori - Kurt Weiser - Lesley Baker - ENGLAND - Margaret O'Rorke - Neil Brownsword - Charlotte Hodes - NORGE - Elisa Helland-Hansen – AUSTRALIEN - Kirsten Coelho - Prue Venables - Stephen Bowers...

Udvalgte udstillere:
Bodil Manz er internationalt anerkendt for sine smukke, tynde, transparente porcelæn cylindere med grafiske motiver. Værket har en særlig organisk form i samspil med de stramme grafiske linier på cylinderformen.

Bente Hansen er en af Danmarks kendte keramikere. Værkerne viser eksperimenterende brug af lag på lag transfer på ovale og geometriske former. Farverige og kalejdoskopiske med mindelser om Bauhaus, avantgarden fra Rusland og meget mere.

Esben Klemann er uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi. Han er kendt for sine bemærkelsesværdige skulpturelle og arkitektoniske værker, udsmykningsprojekter i Danmark og udlandet.
Han arbejder lige frit med arkitektoniske værker til byrum og udstilling. Altid udfordret af materialets egenskaber og med lyst til at afprøve grænser. Værker til væg og vandret flade - vertikalt og horisontalt.

Hans Munck Andersen har en organisk kubistisk tilgang i sine nye værker ReDesign, hvor linjer og flader genskabes og nytænkes fra ældre teknikker og 'genbrugte' dele af hans egne tidligere arketypiske skålformer.

Sandra Davolio er født i Italien, bosat i Danmark fra 1974. Hun er kendt for værker i det elfenbenagtige porcelæn, som det foretrukne materiale. Smukt og poetisk i sig selv og en taknemmelig bærer af glasurfarver.

Akio Takamori (USA/Japan) er berømt for sine figurative værker og mesterlige tegninder på keramisk form. Her tager han lystigt udgangspunkt i race, køn og samliv. Han bruger ofte vasen, beholderen som grundform, hvorpå personerne, figurtegninger frit bevæger sig udenpå og indeni formen i en sanselig streg. Figurvaserne om det erotiske og kærlighed leder tankerne hen på hemmelige rum og skjulte sider, der afsløres rundt om og indeni formen.

Lesley Baker (USA) www.lesleybaker.com arbejder som Assistant Professor på Ceramics på Herron School of Art and Design IUPUI, Indianapolis, USA. Hendes arbejde består af værker med et underliggende socialt tema. Fad med trykte motiver til ophæng på væggen.

Prue Venables (Australien)gør valget af porcelæn helt forståeligt for alle, der ser efter styrke og klokkeklar renhed. Hendes arbejder er overbevisende brugbare med velovervejede, underliggende ekkoer af målbevidst sprødhed og anderledes funktionalitet. Hun er internationalt anerkendt, bor og arbejder i Australien. Sort matglaseret skål med hanke, hånddrejet.

Stephen Bowers (Australien) motiver reflekterer over erindring i form af udklip og skår som dele af minder, der overlever - mønstre, kanter billeder og skygger.
Han arbejder i et personligt univers med en surreal, underfundig, humoristisk, skeptisk og satirisk undertone. Han udfordrer beskueren til at se – og se igen.. Værket 'Skull' kommer fra en serie kranier af Australiens fiktive, legendariske historiske personer, sande identiteter og litterære figurer som f.eks. Sherlock Holmes, Jeeves.. Vægfadene fortæller på samme vis hver en særlig historie.

Marianne Nielsen (DK) www.mariannenielsen.com spiller en væsentlig rolle i dansk keramisk samtidskunst. Hun interesserer sig for naturens rolle i vores tid. Det kan kaldes en poetisk og måske 'nørdet' måde, når hun gengiver naturlige 'objekter' som bjerge, fjer, blade, blomster.. Hun arbejder raffineret med en fint sart humoristisk tone, fremstiller værker af æstetisk skønhed, beskriver forunderlige, essentielle skønhedsbegreber, der måske gemmer på hemmeligheder, private mindelser, og rummer et udefinerbart spørgsmål om virkelighedsopfattelse og os selv.

Christina Schou Christensen er en af de nyuddannede keramikere, der vakte opsigt med sine nytænkende værker på Charlottenborg Forårsudstilling og er en af de unge kunstnere samlerne skal holde godt øje med.
Her vises traditionelle kopper og tallerkener, hvor glasuren drypper/flyder igennem den ene del til den anden og får beskueren til at undre sig.