BEHOLD - Udstilling juli 2012

KLIK på BILLEDE = STORT FORMAT og diashow

BEHOLD
Udstilling d. 5 – 28 juli 2012

Åbningsreception torsdag d. 5 juli kl. 16 - 19.00

Masser af krukker - i god form!
Krukkeformen er beundret og bagtalt - elsket og forgudet... men også kaldet traditionel og kedelig. - Er den retro eller gammeldags? – Er den vidunderlig og mytisk? - Rummer den skjulte budskaber, politisk statement? – Viser den et kunstnerisk tidsbillede? – Er den udtryk for en samtidig kunstform?

Danske og udenlandske kunstnere - der arbejder med ler - giver hver deres visuelle bud på beholderen af i dag, fulgt af en kort tekst.
Det er en studieudstilling, der kan 'læses', men også en enestående samling af over 70 samtidige værker, der kan købes, beholdes og således komme til at rumme ejerens egne visioner.

De besøgende inviteres til at 'aflæse' de meget forskellige keramiske værker.
Krukken er rummelig og lægger op til uendeligt mange spørgsmål og svar...
- Er den Håndværk, Unika, Kunsthåndværk, Kunst? - Holder den vand?

Hvorfor vælger mange keramikere at arbejde ud fra krukkens form, cylinderen, beholderen?
Kan krukken ses som et tidstypisk kunstkoncept, en kunstgenstand i rummet, skulptur, - eller er den en metafor med betydning i kraft af materialets historie, formens tradition, den figurlige relation til kroppen som beholder?

Interesserer keramikere sig udelukkende for materiale, form, dekoration, funktion og tradition?
Har de besluttet at lægge vægt på genstandens funktion, - ser de også på det essentielle formbegreb, - eller vægter de materialets stoflighed, farvernes dybde, formens fortælling, dekorationens betydning?

Er krukken altid helt uskyldig, venlig, hyggelig og rar at holde om?
Er krukken et rummeligt skulpturelt objekt som et kært barn, der kan vække minder og genklang hos de fleste mennesker verden over. - Et kulturelt samlingspunkt, der går fra hånd til hånd, som noget fælles genkendeligt? - Er beholderen et ubevidst minde om det vidunderlige måltid - fra stenalder til nutid – nærende, livsbekræftende og nydelsesfuldt?

Skal beholderen kastes med, lukkes, gennembrydes, transformeres, - så den kan larme højt nok - bare for at råbe nogen op? - eller skal den netop det for at beskrive... det der må siges? - Eller kan den stadig springe ud med en helt ny historie, der simpelthen bare må fortælles i netop sit eget rum...?

Kan vi sammenligne 5000 år gamle krukker med nutidens beholdere og fornemme vores forfædres berøring tværs igennem en industriel og teknologisk udvikling?
Kan vi gennem krukkens form mærke civilisationens begyndelse, et pejlemærke om jordens tyngdekraft og betydning? - Er det et grundlæggende menneskeligt behov for det runde og rummelige, som vi kan samles om - en fælles hukommelse? - Et frugtbarhedssymbol?

Hvorfor holde liv i denne kunstform, der har så lille et specialiseret marked?
Nu, hvor pottemagersvendeprøven er nedlagt, kunsthåndværkeruddannelsen er blevet en akademisk designuddannelse, Kunstindustrimuseet et Designmuseum, er der så grundlag for stadig at arbejde med rod i et traditionelt håndværk? - Er krukken i dag en sentimental efterligning af en antikvarisk livsstil? - Er den keramiske beholder så usynlig og stille, at den ikke kan følge trop med tidens tempo, nyhedssøgen og reklameværdi?

Hvad skal vi med krukken? - Har den værdi? - Hvad betyder det dybest set i dag?
- HVORFOR BEHOLDE?
Et entydigt svar findes ikke på udstillingen; men beholderne vil fortælle ...

UDSTILLERE: Anne Fløche, Ann Linnemann, Beate Andersen, Bodil Manz, Charlotte Thorup, Christina Schou Christensen, Esben Klemann, Gerd Hiort Petersen, Gunhild Aaberg, Hans Munck Andersen, Hans Vangsø, Heidi Hentze, Helle Hove, Jakob Stig Isaksen, Jane Reumert, Karen Harsbo, Kim Holm, Lis Ehrenreich, Lisbeth Holst-Jensen, Lone Skov Madsen, Louise Birch, Malene Müllertz, Marianne Krumbach, Marianne Nielsen, Morten Løbner Espersen, Martin Bodilsen Kaldahl, Mette Marie Ørsted, Ninna Gøtzsche, Sten Lykke Madsen, Sandra Davolio, Turi Heisselberg Pedersen... internationale: Akio Takamori/USA-J, Kurt Weiser/USA, Paul Scott/UK, Kirsten Coelho, Prue Venable, Stephen Bowers/AU.

FRAGILE - Udstilling juni 2012

Klik på billede
= stort format
og diashow

FRAGILE Bodil Manz, Jane Reumert, Malene Müllertz og Heidi Hentze
Udstilling d. 1 – 30 juni 2012

Skrøbelige krukker med personlig styrke og poesi.
Udstillingen viser helt nye værker af Bodil Manz, Jane Reumert, Malene Müllertz og Heidi Hentze. De fire danske keramikere, der mestrer at skabe skrøbelige krukker med personlig styrke, identitet og poesi, præsenterer resultatet af nye ideer og usædvanlige sider af deres virke.

Skrøbelighed og gennemsigtighed er fælles kendetegn for værkerne.
Udstillerne kommer alle fra en kunsthåndværkerbaggrund og har bevaret forholdet til keramisk stoflighed og referencen til 'krukken', beholderen; men på hver deres måde har de udviklet brugsfunktionen ind i et individuelt skulpturelt og personligt univers.
Værkerne virker stærkt i kraft af hver deres karakterudtryk, tæt knyttet til skaberne, deres passion, nysgerrige opfindsomhed, arbejdsmetoder og materialeforfinelse.
Bodil Manz arbejder med transparente cylindriske og geometriske former, der med fine farverige grafiske linier og felter transformerer fladedekorationen til et tredimensionalt værk. Jane Reumert maler elegant på tynde porcelænsskåle i lette strøg med mindelser om dansk strand og fuglefjer eller lader aske fra brændingen aflejre sig naturligt på overfladens strukturer. Malene Müllertz skærer finurlige netkonstruktioner ud i stentøj for at lade formerne forenes med stoflige glasurnuancer, enkelt tegnede dekorationer og smelte sammen til en helhed.
Heidi Hentze eksperimenterer med porcelænsler og glasur i poetisk foldede beholdere, der åbenbarer nye rum for personlige og eventyrlige stemninger som i papirklip og origami.

Bodil Manz, Jane Reumert, Malene Müllertz er velkendte og beundrede af alle keramikelskere i Danmark for deres eminente personlige værker. De får her følgeskab af Heidi Hentze, en ung lovende keramiker, der debuterede som modtager af Kunsthåndværkerprisen på Kunstindustrimuseet i 2011.

Bodil Manz
På udstillingen præsenteres en ny serie kopper med grafiske motiver, der på magisk vis gennemskinner porcelænet.
Bodil Manz er kendt for sine subtile, abstrakte dekorationer på papirtynde, enkle former. De pergamenttynde og transparente cylindere af porcelæn står som et højdepunkt; men gennem hele karrieren har hun eksperimenteret og søgt nye udfordringer i udtryk og teknik, arbejdet med hele spektret fra de tidlige ungdomsårs ekspressionistiske værker, værksteds- og fabriksproduktion af brugsting og keramiske udsmykninger til tavler i gips og sandstøbt porcelæn. De seneste års cylindere med geometrisk, abstrakt grafik, ’Transparent Zen’ er støbte af hvidt, gennemskinneligt og sprødt porcelæn. De er mangfoldige i størrelse og karakter, nogle glatte andre med relief og påført dekoration fra transfer, der ved brændingen smelter ind i porcelænets overflade. I kraft af materialets transparens bliver den ydre og indre dekoration til én komposition, et billede.
Bodil Manz er keramikkunstens grafiker par excellence, hvad enten hun tegner med en spinkel, sart streg eller anvender mættede farvede felter, der kan antage en uendelig variation og rigdom. Hendes mesterskab ligger i transformationen af denne geometrisk-abstrakte formverden fra en fladedekoration til et tredimensionalt værk. I de seneste år har hendes stadige afsøgning af materialets muligheder blandt andet ført til genanvendelse af tidligere formelementer, der kombineres og samles til nye skulpturelle værker.
Bodil Manz fik afgang fra Kunsthåndværkerskolen i 1965 og mødte på Gustavsberg porcelænsfabrik den tyskfødte Richard Manz. Fra 1967 til Richards død i 1999 havde de fælles værksted og samarbejdede om store udsmykningsopgaver, fx til Farum Svømmehal (1978-79) og Nationalmuseet i Bahrein (1987-88), samt om brugskunst i porcelæn og stentøj.
Bodil Manz tilhører den internationale elite af keramikere, der er repræsenteret i vigtige museer og privatsamlinger verden over. Blandt mange priser modtog Bodil Manz i 2001 Thorvald Bindesbøll Medaljen, i 2010 Nationalbankens Jubilæumsfonds hæderspris, og i 2007 Grand Prize, The 4th World Ceramic Biennale 2007, Korean International Competition, Korea. Hun er medlem af udstillingsgruppen 'Keramiske Veje' og International Academie de la Ceramique, IAC.
Citater fra bogen ’Keramikeren Bodil Manz’ fotos af tidligere værker - Bodil Manz

Jane Reumert
”Til denne udstilling har jeg arbejdet videre med det frit foldede flamme-tema i en lille ny serie ultratynde, krøllede, foldede, flossede skålobjekter inspireret af en tørret valmue. På sine steder er materialet så tyndt, at der er opstået huller. Objekterne har ingen fod, men ligger og åbner sig i forskellige retninger. De er, som de fleste af mine arbejder, udført i porcelæn og brændt omvendt hængende i brændefyret sodaovn ved ca. 1300 C. Frøet eller kapslen får sit eget liv, hvorpå asken fra brændingen lægger sig i folder og fordybninger, smelter, drypper og er med til at tilføre formerne en ekstra uforudsigelig dimension.
Udover denne serie udstiller jeg - i samme materiale og brændingsmetode - et par udsøgte eksemplarer i flamme-temaet samt et par vidtforskellige hav-botanisk inspirerede arbejder.” ((Foto: Ole Akhøj -Udstilling: A.Linnemann)
De keramiske arbejder, uendeligt sprøde og nænsomme, næsten sfæriske, er ofte inspireret af det mønster og farvespil vi kender fra fuglenes æg, men bearbejdet til en abstraktionsform, hvor lethed transformeres til beskueren, så de i deres skrøbelige ubrugelighed bliver brugbare signaler, næsten som milepæle om menneskelig adfærd. Og selvom spændet er stort til den anden side af hendes værker, de store skulpturelle skåle i glasfiberarmeret polyester, er det grundlæggende de samme fornemmelser der fremkaldes. Jane Reumert har i sin karriere bevæget sig fra modellerede krukker i stentøj med stramme dekorationer og delikate serier af brugsting til ubegribeligt tynde skåle i nye porcelænstyper og teknikker opstået ud fra utallige materiale og brændingseksperimenter.
Jane Reumert er uddannet på Kunsthåndværkerskolen linien for keramik 1960-1964, og har herefter eget værksted og butik i København, 'Strandstræde Keramik' med kollegerne Beate Andersen og Gunhild Aaberg. Medlem af udstillingsgruppen 'Keramiske Veje' og International Academie de la Ceramique, IAC. - Repræsenteret på flere museer fra Metropolitan Museum of Art, New York, Kunstindustrimuseet i Oslo og Helsinki, Nationalmuseet i Stockholm til Kunstmuseet Trapholt og DesignMuseum Danmark og har udstillet i New York, Paris, Bruxelles mv.
Jane Reumert

Malene Müllertz
”Jeg har villet forvandle det ellers så jordnære og stationære ler til noget let og bevægeligt – med lyd i. Den keramiske cylinder-krukkeform er udført som net, påsat løse fragmenter. De løse og bevægelige dele giver en levende og munter fornemmelse, når man tager nettet i hånden – foruden at den giver en klingende lyd fra sig, som tusinde klokker, når den bevæges. Marguerit blomsten har været mit udgangspunkt i min Lyd-Kurv, og de løse pinde, der vipper frem og tilbage, er blomstens støvdragere. Visuelt og fysisk foranderligt som naturen. Vippepindene er modelleret separat og monteret med små kugler af ler, nøje afstemt med hensyn til bevægeligheden.

En anden keramisk krukkeform, udført som et gennembrudt net – er isat hundredvis af løse fragmenter. Intarsia-tapper er fremstillet af indfarvede konstruerede ler-stave, sammensat og lagret, for derefter at udskæres vertikalt. De mange løse tapper er monteret over mange dage og dækker næsten både inderside og yderside af min beholder. Når den bevæges lyder en monoton raslen af tusinde bjælder.”
Værkerne er udført på drejeskive, isat bund af plade, optegnet ornament, udskåret og børstet før de nye elementer er tilføjet. Partielt glaseret med en mat klar stentøjsglasur. Brændt i el-ovn til 1270 C.
Malene Müllertz er uddannet på Kunsthåndværkerskolen 1965-70, ansat som kunstner på Bing & Grøndahls Porcelainsfabrik 1970-73, Kunstakademiets Arkitektskole, afd. for industriel design 1973-75, ansat som kunstner på Den Kongelige Porcelainsfabrik 1977 og 82, og har eget værksted siden 1975. Hun er medlem af Kunstnersamfundet og 'Keramiske Veje'.
CV - www.malenemüllertz.dk

Heidi Hentze
”Det startede som materialeforsøg, at opfinde og udfordre teknikker og materialer. At kæmpe med og mod tyngdekraften. At lave tingene så tynde som muligt, - og så lidt tyndere end det.
Om at se og vende fejl til fordele... fx. krakeleringer i leret, som indfarves med oxyd, og 'Bladet', der faldt af... - Og så er det 'bare' en teknisk udvikling, der udvikler sig meget hele tiden. Fra brændingens temperaturer og glasurer til form og skillevægge. - Græd ikke over brændt ler!...
Om det sanselige ud fra kasser og systemer. At passe ind. At få plads. At tilpasse sig. Det handler om rum. Det efterladte rum. En fraværende tilstedeværelse. At forsvinde, så kun skallen står tilbage som den rungende larm af stilhed. - En stemning af skrøbelig eksistens.
I øjeblikket bygger jeg nye værker på livet løs. Som gjaldt det mit liv. - Og det gør det jo sådan set også ; )...
Jeg har mange ting i tankerne, - slangeham, hud, krakelering og sommerfuglesamling, men kigger også i Google-map på New Yorks gader ovenfra, sammenligner med en tur over Tokyo, - imens jeg lytter til musik eller lydbøger, hvor lydene, handlingen, alle synsindtrykkene og sanserne kommer til at afspejles i tingene.
Jeg bygger i tynde lerplader et lille udsnit af New York. Måske er det kun mig, der kan se, at det er 'højhuse' og NY-gader? Måske er det bare 'følelsen af forladthed'? Måske bliver det New York, måske Bahrain, måske 'Ground Zero'...? Det ved jeg først efter brændingen; - og 'før brændingen' er egentlig slet ikke tidspunktet at spøge på; ) - Og det ser svært ud at lave, - fordi det er det!”.
(Foto: Kasper Kristensen)
Heidi Hentze er uddannet på Glas og Keramikskolen på Bornholm i 2002-2006 og har herefter arbejdet som 'Artist-in-residence' på Svanekegården, Bornholm og i Ecuador. Hun har haft værksted på Vesterbro i København og har nu værksted på Bornholm.
Siden hun i 2011 modtog Kunsthåndværkerprisens bronzemedalje og rejselegat, samt legat fra Annie og Otto Johs. Detlefs´ almennyttige Fond, har hun udstillet på 'Bornholms Censurerede Forårsudstilling' på Bornholm i 2012. Hun har udstillet på Færøerne, Grønbechsgård i Hasle, Gallery Turf i London og Danmarks Keramikmuseum Grimmerhus, Form/Design Center, Malmø og Bornholms Kunstmuseum. Hun er medlem af ACAB (Arts & Crafts Association Bornholm).