KLIK foto = STORT format + diashow
MESTERVÆRKER - miniature
1 marts - 6 april 2013
5-års jubilæum i galleriet
MESTERVÆRKER - miniature sætter fokus på små værker.. med særlig værdi.
Galleriet fejrer sit 5-års jubilæum med en fællesudstilling, hvor alle tidligere og dette års udstillere er inviteret til at vise hvert sit mesterværk, - et af kunstneren eget valgt miniatureværk.
Det begyndte med et keramisk værksted i 1998 og startede som galleri i 2008 med lysten til at vise kollegers værker.. En lille flok, der hvert år har vokset sig større og stærkere, - stædigt idealistisk på vejen gennem økonomisk krise til succeshistorie med salg til både private, samlere, kunstforeninger, museer og Statens Kunstfond.
De personligt valgte værker viser den brede vifte af indfaldsvinkler, teknikker, temaer og kunstnere, der er set i galleriet siden åbningen i marts 2008.
De fleste værker er keramiske; men også glas og fotografi har fundet vej i samspil med keramikken. Fra krukker til skulptur og installation.
Galleriet er lille; men her er ingen smalle steder og fastlåste holdninger, - og højt til loftet, når det handler om at vise kvallitet og originalitet.
Alle efterstræber at skabe helt særlige værker, Mesterværker; - og 'Mestrene' viser her det miniatureværk, de selv foretrækker.
Nogle har valgt et ganske specielt ældre værk og andre viser nye udtryk, ideer og eksperimenter, de ser som deres mesterværk i miniatureformat...
Alt er tilladt - bare det er et personligt valgt MESTERVÆRK - mindre end 15 cm.
I kraft af udstillernes egne valg og favoriseringer vil udstillingen fortælle om individualitet, forskelle og mangfoldighed, - give et billede af vores tid.
Galleriet ønsker på denne måde sige hjertelig tak for 5 aktive år med hundredevis af besøg til over 50 forskellige udstillinger med værker af mere end 75 danske og udenlandske kunstnere... fra nyuddannede til verdenskendte navne. Udstillingen rummer ca. 60 forskellige værker.
Tusind tak til alle, der har udstillet i galleriet siden 2008, årets udstillere, kunder og samlere, besøgende og venner af galleriet. Ligeledes en særlig tak for økonomisk støtte til udstillinger i 2013 fra Danmarks Nationalbanks Jubilæumsfond af 1968 og Danish Crafts, Ole Haslunds Kunstnerlegat i 2010, samt en stor tak til Statens Kunstfond, Det Danske Kunstindustrimuseum, Detlefs OJD fond og de mange kunstforeninger for indkøb af værker!
Det er mit håb, at alle vil være med til at fejre de første 5 år i galleriet ved åbningsreceptionen for MESTERVÆRKER fredag d. 1. marts kl. 16-19.00.
ALLE UDSTILLERE 2008-2013:
Ane-Katrine von Bülow, Anne Fløche, Anne Tophøj, Annemette Kissow, Ann Linnemann, Asger Kristensen, Barbro Åberg, Beate Andersen, Bente Hansen, Bente Skjøttgaard, Better Lübbert, Birgitte Ran Bennike Mayall, Bodil Manz, Charlotte Thorup, Christian Bruun, Christina Schou Christensen, Esben Klemann, Extrudox A/S, Gerd Hiort Petersen, Gunhild Aaberg, Gurli Elbækgaard, Hans & Birgitte Börjeson, Hans Munck Andersen, Hans Vangsø, Heidi Hentze, Helle Hove, Henriette Duckert, Iben Kielberg, Jac Hansen, Jakob Stig Isaksen, Jane Reumert, Jeanette Hiiri, Jeanette List Amstrup, Jesper Palm, Karen Harsbo, Karen Bennicke, Karin Michelsen, Karina Skibby, Kim Holm, Kirsten Christensen, Kirsten Høholt, Kristine Tillge Lund, Lea Mi Engholm, Lis Biggas, Lis Ehrenreich, Lisbeth Holst-Jensen, Lone Skov Madsen, Louise Birch, Malene Müllertz, Malene Møller-Hansen, Marianne Krumbach, Marianne Nielsen, Morten Løbner Espersen, Martin Bodilsen Kaldahl, Mette Marie Ørsted, Mikael Jackson, Ninna Gøtzsche, Ole Akhøj, Ole Jensen, Pipaluk Lake, Peder Rasmussen, Rene Olsen; Sten Lykke Madsen, Sandra Davolio, Sia Mai, Steen Ipsen, Søren Thygesen, Turi Heisselberg Pedersen, Vibeke Fonnesberg Schmidt, Vicki Hansen...
UDLAND: Kirsten Coelho, Prue Venable, Stephen Bowers - AU. - Elisa Helland-Hansen - N. - Kurt Weiser, Akio Takamori, Richard Shaw, Megumi Naitoh, Lesley Baker - USA. - Charlotte Hodes, Margaret O'Rorke, Neil Brownsword, Paul Scott, Stephen Dixon - UK...
De fleste har værker i galleriets permanente udstilling, andre har vist en soloudstilling, deltaget i en temaudstilling eller udstiller i løbet af 2013. Der vises værker af ca. 60 forskellige udstillere.